Af Helene Schou Haabegaard
For at give mænd og kvinder lige vilkår for at komme til tops i forskningsverdenen, må man i ansættelsesproceduren også give point for tid brugt på ikke-faglige beskæftigelser såsom børn og barsel. Det er udmeldingen fra Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet.
På Syddansk Universitet har man vedtaget konkrete mål for kønsfordelingen blandt forskere. Andelen af kvindelige forskere skal vokse med mindst et procentpoint om året, lyder erklæringen i udviklingskontrakten, som universitetet har underskrevet med Videnskabsministeriet. 180Grader.dk har spurgt Jens Oddershede, hvordan man vil nå målene.
Oddershede nævner, at man på Syddansk Universitet har valgt at oprette netværk for kvinder og være særligt opmærksom på kvindelige ansøgere indenfor områder, hvor kvinder er underrepræsenteret, blandt andet indenfor naturvidenskab. Derudover opfordrer man kvinder til at søge forskeruddannelser og videreuddannelser.
Hvad med kvoteordninger?
"Vi har indtil videre ingen særlige kvoteordninger. Som udgangspunkt synes jeg, det er forkert både overfor de kvinder, som allerede er ansat på normale vilkår, og dem som bliver ansat efter kvoteordningerne. Men hvad angår kvalifikationsstillinger, er jeg åben overfor at oprette særlige stillinger for det underrepræsenterede køn. Der er jeg helt med på, at man kan lave en eller anden form for diskrimination," siger han og understreger, at det som udgangspunkt er dekanen, som bestemmer ansættelsesproceduren. Men han synes, det er godt, hvis dekanen vælger at ansætte to, hvis den næstbedste ansøger til en stilling er en kvinde.
Men på nogle studier er mænd jo i stærkt flertal. Hvordan kan man så forvente at man skal ende med lige mange forskere blandt mænd og kvinder i det felt?
"Sådan tænker jeg ikke. Det er en feedback effekt. For at få flere kvindelige studerende ind, må der være kvindelige rollemodeller blandt lærerne."
Hvorfor er det så vigtigt med kønsfordelingen? Burde fokus ikke være rettet mod forskningens kvalitet?
"Jo, men mit udgangspunkt er, at der ikke er forskel i talent blandt mænd og kvinder. Vi tror, vi går glip af en masse talent, hvis vi ikke får flere kvinder ind."
Men har præferencer og prioriteringer i livet ikke også betydning? Mange kvinder vælger jo at afbryde karrieren eller stille den på lavt blus for at give sig tid til børnene.
"Jo, der skal være plads til at afbryde sin karriere med tre års mellemrum for at passe børn. Men så skal man bare, når man vurderer kvinders CV, tage højde for, at de har brugt tid på at føde børn og passe dem, og at de derfor ikke har opnået helt så mange faktuelle meritter som deres jævnaldrende kolleger. Det er en af de måder, vi kan indrette systemet efter at få flere kvinder ind."
Men bliver man en bedre forsker, fordi man har passet børn? Skal man lade det være meritgivende?
"Ja, bestemt. Det ville være til gavn for forskersamfundet," siger Jens Oddeshede og tilføjer at den tid, man bruger på familien ikke behøver fylde noget i forhold til den samlede karriere."
