Det er ikke nok, at dopede sportsfolk straffes internt i idrættens verden. Idrætsudøvere, der tager forbudte midler i kampen for at nå hurtigere, højere og længere, risikerer i fremtiden en fængselsstraf, hvis de bliver opdaget. I dagens Politiken lægger den konservative kulturminister Brian Mikkelsen nemlig op til en ændring af dopingloven.
"Forbillederne er blevet alt for dårlige eksempler - de bruger jo skruppelløst nyremedicin og hjertemedicin, selv om de kan dø af det. Det har ført til massive problemer inden for breddeidrætten, så for ikke at ødelægge sporten og for at sende de rigtige signaler, overvejer vi i regeringen, hvad vi kan gøre," udtaler Brian Mikkelsen.
Hidtil har man ikke ønsket at lovgive mod udøveren, blandt andet fordi hovedparten af danske dopingsager stammer fra motionscentre. Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, der repræsenterer den danske breddeidræt, har man noteret, at fænomenet er i vækst. Og her ser man gerne en strammere kurs.
"Men det skal følges op med andre initiativer - især mod de private motionscentre, hvor vi i dag ikke har mulighed for at sanktionere," siger foreningens næstformand, Kjeld Lynge.
Og kulturministeren er parat med nye regler for de privatejede motionscentre.
"Det er er tre måder at gøre det på. Enten ved at de private centre skal have en autorisation for overhovedet at være motionscenter. Eller ved at de bliver certificeret. Eller ved at de frivilligt tilslutter sig antidopingreglerne," siger Brian Mikkelsen.
Tvivlsom effekt
Flere folk fra dansk idræt tvivler på effekten af eventuelle lovændringer. I Anti Doping Danmark peger man på, at doping har været strafbart i Sverige i de seneste seks år, uden det har ført til en eneste sag ved domstolene. Og også i Dansk Idræts Forbund har man tvivl.
"Man må spørge sig selv, om staten er bedre til at jagte udøvere, og om vi dermed kommer en bekæmpelse af dopingproblemerne nærmere," siger forbundets formand Niels Nygaard, der dog lover at se positivt på et udspil, hvis han kan overbevises om, at det vil gavne i kampen mod doping.
[email protected]
"Forbillederne er blevet alt for dårlige eksempler - de bruger jo skruppelløst nyremedicin og hjertemedicin, selv om de kan dø af det. Det har ført til massive problemer inden for breddeidrætten, så for ikke at ødelægge sporten og for at sende de rigtige signaler, overvejer vi i regeringen, hvad vi kan gøre," udtaler Brian Mikkelsen.
Hidtil har man ikke ønsket at lovgive mod udøveren, blandt andet fordi hovedparten af danske dopingsager stammer fra motionscentre. Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, der repræsenterer den danske breddeidræt, har man noteret, at fænomenet er i vækst. Og her ser man gerne en strammere kurs.
"Men det skal følges op med andre initiativer - især mod de private motionscentre, hvor vi i dag ikke har mulighed for at sanktionere," siger foreningens næstformand, Kjeld Lynge.
Og kulturministeren er parat med nye regler for de privatejede motionscentre.
"Det er er tre måder at gøre det på. Enten ved at de private centre skal have en autorisation for overhovedet at være motionscenter. Eller ved at de bliver certificeret. Eller ved at de frivilligt tilslutter sig antidopingreglerne," siger Brian Mikkelsen.
Tvivlsom effekt
Flere folk fra dansk idræt tvivler på effekten af eventuelle lovændringer. I Anti Doping Danmark peger man på, at doping har været strafbart i Sverige i de seneste seks år, uden det har ført til en eneste sag ved domstolene. Og også i Dansk Idræts Forbund har man tvivl.
"Man må spørge sig selv, om staten er bedre til at jagte udøvere, og om vi dermed kommer en bekæmpelse af dopingproblemerne nærmere," siger forbundets formand Niels Nygaard, der dog lover at se positivt på et udspil, hvis han kan overbevises om, at det vil gavne i kampen mod doping.
[email protected]