Søren Pind (V) vil tage drastiske metoder i brug for at bekæmpe gadekriminalitet. Elektroniske armbånd til 12-15 årige, screening for psykiske lidelser og et opgør med princippet om lighed for loven er nogle af de ting, som Venstres udenrigspolitiske ordfører foreslår. Det beretter Politiken.
"Det var helt rigtigt at sætte straffen op tilbage i 2001. Men det, man kan spørge sig selv om her år efter, er: Hvad gør vi nu? For det hjælper øjensynligt ikke på den udvikling, vi ser," siger Søren Pind til Politiken.
Det er Venstres folketingsgruppe, der har bedt Pind om at udarbejde et forslag til at dæmme op for kriminaliteten. Og selvom forslaget endnu ikke er færdigt, er Pind allerede nu overbevist om, at der er brug for at gøre op med princippet om lighed for loven. Bandemedlemmer skal straffes hårdere.
Ordning skal ikke gælde for alle
"Jeg vil gøre op med al det lighedsmageri, man har set på det her område, hvor man i ren angst for at blive kaldt racist har sagt, at hvis man indfører en ordning, så skal den gælde for alle," siger Pind, der vil straffe bandemedlemmer hårdere end "almindelige" danskere:
"Idioten, der kommer fuld ud fra en klassefest og stjæler en cykel, skal jo ikke straffes lige så hårdt som et bandemedlem, som begår den samme handling igen og igen. Han skal heller ikke have en elektronisk armlænke på, for hvad er sandsynligheden for, at han gør det igen?," spørger han.
På kant med menneskerettigheder
Forslagene møder ikke opbakning fra Københavns Politi. Chefpolitiinspektør Per Larsen kalder dem for "meget vidtgående" og mener ikke, at der er "brug for tiltag, som vil grave dybere grøfter mellem indvandrere og etniske danskere."
Formanden for forsvarsadvokaterne i Danmark, Henrik Stagetorn, tvivler på, at forslaget om differentierede strafferammer er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen.
"Det er allerede sådan, at det er en skærpende omstændighed, hvis man begår kriminalitet i forening. Men differentierede strafferammer som sådan, det tror jeg umiddelbart er i strid med menneskerettighedskonventionen, for det er jo sådan noget med køn, race og religion," siger Henrik Stagetorn til Politiken.
[email protected]
"Det var helt rigtigt at sætte straffen op tilbage i 2001. Men det, man kan spørge sig selv om her år efter, er: Hvad gør vi nu? For det hjælper øjensynligt ikke på den udvikling, vi ser," siger Søren Pind til Politiken.
Det er Venstres folketingsgruppe, der har bedt Pind om at udarbejde et forslag til at dæmme op for kriminaliteten. Og selvom forslaget endnu ikke er færdigt, er Pind allerede nu overbevist om, at der er brug for at gøre op med princippet om lighed for loven. Bandemedlemmer skal straffes hårdere.
Ordning skal ikke gælde for alle
"Jeg vil gøre op med al det lighedsmageri, man har set på det her område, hvor man i ren angst for at blive kaldt racist har sagt, at hvis man indfører en ordning, så skal den gælde for alle," siger Pind, der vil straffe bandemedlemmer hårdere end "almindelige" danskere:
"Idioten, der kommer fuld ud fra en klassefest og stjæler en cykel, skal jo ikke straffes lige så hårdt som et bandemedlem, som begår den samme handling igen og igen. Han skal heller ikke have en elektronisk armlænke på, for hvad er sandsynligheden for, at han gør det igen?," spørger han.
På kant med menneskerettigheder
Forslagene møder ikke opbakning fra Københavns Politi. Chefpolitiinspektør Per Larsen kalder dem for "meget vidtgående" og mener ikke, at der er "brug for tiltag, som vil grave dybere grøfter mellem indvandrere og etniske danskere."
Formanden for forsvarsadvokaterne i Danmark, Henrik Stagetorn, tvivler på, at forslaget om differentierede strafferammer er i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen.
"Det er allerede sådan, at det er en skærpende omstændighed, hvis man begår kriminalitet i forening. Men differentierede strafferammer som sådan, det tror jeg umiddelbart er i strid med menneskerettighedskonventionen, for det er jo sådan noget med køn, race og religion," siger Henrik Stagetorn til Politiken.
[email protected]
