Ville du fortælle din chef om rod i økonomien eller dine seksuelle præferencer?
Det kan du måske blive nødt til, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke ændrer de nuværende regler, skriver Politiken.
Den nye terrorlov kræver, at ansatte i it- og telebranchen skal kunne indberette fortrolige oplysninger til PET. Det kræver en sikkerhedsgodkendelse og derfor skal de ansatte udfylde et skema med oplysninger om blandt andet gæld, udlandsophold og seksuel orientering.
Grotesk og klodset
Det udfyldte skema sendes til PET - men først efter det har været omkring chefens skrivebord. PET siger, at de har brug for arbejdsgiverens kommentar om den ansatte. Den praksis møder kritik fra it- og televirksomhedernes fagforening, PROSA.
"Det er helt grotesk, at man giver arbejdsgiveren oplysninger, der kan være skadelige for de ansatte. Det er krænkende, at man skal oplyse den slags til andre end dem, man selv har lyst til," siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen til Politiken.
Heller ikke juridisk ekspert i databeskyttelse Peter Blume bryder sig om proceduren, som han kalder for klodset.
"Der er ingen som helst begrundelse for, at arbejdsgiveren skal se disse oplysninger. Og har du en gang set en oplysning, så har du den jo. I en senere situation, der intet har at gøre med dette her, kan den oplysning så blive brugt," siger Peter Blume, der er professor dr.jur. ved Københavns Universitet.
Ib Tolstrup, der er direktør for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, bekræfter at arbejdsgiverne ikke har brug for at se medarbejdernes følsomme personoplysninger.
"Teleselskabernes chefer fortæller mig, at de ikke har brug for de personlige oplysninger. De kan sagtens svare på spørgsmål om medarbejderens karakter uden dem," siger han.
PET: Ingen problemer
PET svarer, at tjenesten "ikke tidligere har konstateret problemer i forbindelse med arbejdsgiveres påtegning af medarbejderes ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse." Alligevel vil man "i forbindelse med en igangværende revision af de procedurer, som anvendes ved sikkerhedsgodkendelser, inddrage dette spørgsmål."
Det stiller dog ikke Hanne Lykke Jespersen fra PROSA tilfreds.
"Men det er ikke godt nok. Så har alle disse mennesker jo allerede udleveret oplysninger til arbejdsgiveren."
mkr
Det kan du måske blive nødt til, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) ikke ændrer de nuværende regler, skriver Politiken.
Den nye terrorlov kræver, at ansatte i it- og telebranchen skal kunne indberette fortrolige oplysninger til PET. Det kræver en sikkerhedsgodkendelse og derfor skal de ansatte udfylde et skema med oplysninger om blandt andet gæld, udlandsophold og seksuel orientering.
Grotesk og klodset
Det udfyldte skema sendes til PET - men først efter det har været omkring chefens skrivebord. PET siger, at de har brug for arbejdsgiverens kommentar om den ansatte. Den praksis møder kritik fra it- og televirksomhedernes fagforening, PROSA.
"Det er helt grotesk, at man giver arbejdsgiveren oplysninger, der kan være skadelige for de ansatte. Det er krænkende, at man skal oplyse den slags til andre end dem, man selv har lyst til," siger faglig sekretær Hanne Lykke Jespersen til Politiken.
Heller ikke juridisk ekspert i databeskyttelse Peter Blume bryder sig om proceduren, som han kalder for klodset.
"Der er ingen som helst begrundelse for, at arbejdsgiveren skal se disse oplysninger. Og har du en gang set en oplysning, så har du den jo. I en senere situation, der intet har at gøre med dette her, kan den oplysning så blive brugt," siger Peter Blume, der er professor dr.jur. ved Københavns Universitet.
Ib Tolstrup, der er direktør for brancheorganisationen Telekommunikationsindustrien, bekræfter at arbejdsgiverne ikke har brug for at se medarbejdernes følsomme personoplysninger.
"Teleselskabernes chefer fortæller mig, at de ikke har brug for de personlige oplysninger. De kan sagtens svare på spørgsmål om medarbejderens karakter uden dem," siger han.
PET: Ingen problemer
PET svarer, at tjenesten "ikke tidligere har konstateret problemer i forbindelse med arbejdsgiveres påtegning af medarbejderes ansøgninger om sikkerhedsgodkendelse." Alligevel vil man "i forbindelse med en igangværende revision af de procedurer, som anvendes ved sikkerhedsgodkendelser, inddrage dette spørgsmål."
Det stiller dog ikke Hanne Lykke Jespersen fra PROSA tilfreds.
"Men det er ikke godt nok. Så har alle disse mennesker jo allerede udleveret oplysninger til arbejdsgiveren."
mkr
