Pentagon: Der var ingen forbindelse mellem Saddam og al-Qaeda

En af begrundelserne fra den amerikanske præsident, George W

Slettet Bruger,

14/03/2008

En af begrundelserne fra den amerikanske præsident, George W. Bush, for invasionen af Irak, var Saddam Husseins forbindelse til terrornetværket al-Qaeda. Nu slår en rapport fra Pentagon fast, at diktatoren ikke var involveret i al-Qaeda's terroraktioner. Det skriver Ritzau.

Rapporten kommer fem år efter Irakkrigens begyndelse og er baseret på en gennemgang af 600.000 officielle irakiske dokumenter og tusindvis af afhøringer af tidligere kolleger til Saddam Hussein.

"Der er ikke fundet nogen "rygende pistol" mellem Saddams Irak og al-Qaeda," fastslås det ifølge Ritzau i rapporten.

Tidligere er andre rapporter fra kommissioner i Washington nået frem til den samme konklusion, men de har været baseret på mindre omfattende information.

[email protected]

Kilde: