Pakistanske vælgere vender islamismen ryggen

Da pakistanerne i den forløbne uge benyttede stemmeboksen, var det for at uddele en regulær vælgerlussing til de islamistiske partier

Slettet Bruger,

24/02/2008

Da pakistanerne i den forløbne uge benyttede stemmeboksen, var det for at uddele en regulær vælgerlussing til de islamistiske partier. Islamisterne, der gik voldsomt frem i 2002, hvor de satte sig på magten i det nordvestlige Pakistan, er nu reduceret til et mindretalsparti. Det skriver Berlingske Tidende.

Politiske iagttagere peger på to årsager til stemmeflugten: Dels kunne de religiøse partier ikke levere de sociale fremskridt, som er nødvendige for at tiltrække vælgerne i det fattige og underudviklede nordvest. Dels gik den paraplyorganisation, som de islamiske partier samarbejdede i, i opløsning inden valget.

"Vælgerne har vendt ryggen til den islamiske dagsorden. Valget viser, at det store flertal i Pakistan ikke er ekstremister," siger Mohammad Rehan, der er et fremtrædende medlem af partiet ANP, der er erklæret sekulært, og som nu er det største parti i det nordvestlige Pakistan, ifølge Berlingske Tidende.

For områdets kristne kan valget markere overgangen til en lysere fremtid efter år med islamisternes forfølgelse. Eksempelvis har også de kristne kvinder skullet bære burka - eller risikere dødsstraf i Swat-distriktet nord for hovedbyen Peshawar.

[email protected]

Kilde: