Med en aldrende befolkning og stadig mindre børneårgange kan det blive svært at finansiere danske velfærdsordninger som efterløn og folkepension i fremtiden. Et flertal af pensionskassen PKA's medlemmer tror ikke på, at deres folkepension vil have sin nuværende værdi om hverken 20, 30 eller 40 år. Det viser en undersøgelse, som pensionskassen har foretaget blandt 500 medlemmer af de 8 pensionskasser, som bl.a. omfatter sygeplejersker, socialrådgivere og jordemødre.
Det er især de yngre medlemmer, der tvivler på, at den offentlige forsørgelse vil slå til, mens medlemmer over 50 år stoler på løfterne om folkepension. Kun hver tredje af de adspurgte tror på, at folkepensionen vil være den samme eller mere værd end i dag, når de skal pensioneres, mens seks ud af ti mener, den vil være mindre værd.
Forskningschef Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser ingen grund til at bekymre sig om folkepensionens fortsatte beståen.
Politisk selvmord
"Den danske pensionsmodel ligger fast, og folkepensionen bliver ikke afskaffet. Ingen seriøse politikere kunne drømme om at afskaffe folkepensionen - det vil være politisk selvmord," siger Niels Ploug ifølge PKA.
Politisk ordfører for de konservative, Henriette Kjær, mener at tallene er udtryk for en pessimistisk indstilling fra PKA's side.
"Der ligger et brev i Velfærdsministeriet, underskrevet af stort set alle de politiske partier, hvor vi giver håndslag på, at folkepensionen skal bestå, og hvis der skal ske ændringer, så skal alle være enige om det. Så egentligt er jeg lidt uforstående," siger Henriette Kjær.
Nyrup skabte usikkerhed
Ængstelsen fra de offentligt ansatte møder dog forståelse fra SF's formand, Villy Søvndal.
"Det er klart, at den usikkerhed, der blev skabt under Nyrup-regeringen omkring efterlønnen, har været med til at svække troen på de politiske løfter," siger Villy Søvndal.
[email protected]