Borgerlige mennesker er i højere grad lykkelige end socialister, bekræfter ny forskning fra USA ifølge Nyhedavisen. Årsagen er, at venstreorienterede lader den økonomiske fordeling i samfundet påvirke deres humør.
"Vores undersøgelse viser, at ulighed er en større psykologisk belastning for venstreorienterede end højreorienterede," skriver Jaime Napier og John Jost fra New York University, i næste måneds udgave af Psychological Science.
I undersøgelsen har de borgerlige forklaret, at "det er i virkeligheden ikke så stort et problem, hvis nogen har flere chancer i livet end andre".
Lektor Christian Bjørnskov fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, har forsket i, hvad der gør danskerne lykkelige, og han fortæller, at den amerikanske undersøgelse stemmer fint overens med danske forhold.
"Stemmer man tilstrækkeligt langt til venstre, opfatter man samfundet som mere uretfærdigt, specielt når det gælder økonomisk ulighed. Det har stor indflydelse på, hvor tilfreds man er med livet og samfundet som helhed," siger Christian Bjørnskov til Nyhedsavisen.
Tidligere har en undersøgelse udført af forskere fra University of Michigan, hvori 100.000 personer blev interviewet, vist samme resultat.
Folketingsmedlem Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti er ikke overrasket over, at de borgerlige er mere lykkelige.
"Jeg er så lykkelig. Det bliver jeg af at have en fantastisk kæreste, solen skinner, ja, det kan være mange ting. I det politiske handler det om, at jeg er sikker på, at jeg har ret, og det gør mig glad. Det nemmeste for de venstreorienterede ville være, hvis de holdt op med at være venstreorienterede, og ellers må de tage konsekvensen og forblive ulykkelige. De borgerlige lever i virkeligheden, mens socialister drømmer om en utopi, og så bliver man bare mere vrissen," siger han til Nyhedsavisen.
[email protected]