Ny Alliance nærmer sig spærregrænsen

Slettet Bruger,

06/08/2007

Højt at flyve, dybt at falde. Efter forudsigelser om et jordskredsvalg til fordel for Ny Alliance, har den politiske virkelighed indfundet sig for det nye parti, der med en opbakning på kun 3 pct. ligger tæt på spærregrænsen. Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen.

Man har spurgt næsten 1.000 danskere, hvad de ville stemme, hvis der var folketingsvalg i morgen. Resultatet støtter en Gallup-måling fra sidste uge, der gav VKO et flertal på 88 mandater. Ifølge den nyeste måling vil VKO få 91 mandater, hvis der var valg i morgen, fordelt med 49 mandater til Venstre, 18 til De Konservative og 24 til Dansk Folkeparti.

I forhold til sidste valg er både de Radikale og Enhedslisten gået tilbage med henholdsvis fem og to mandater, mens Socialdemokraterne ligger uændret på 47 mandater. SF er derimod gået frem med fem mandater siden valget i 2005.

[email protected]

Kilde: