Norge afviser computerlicens

Slettet Bruger,

13/05/2007

Den norske pendant til DR, Norsk Rikskringkasting (NRK), har bebudet licens på computere og mobiltelefoner. Men det bliver der ikke noget af, siger Norges kulturminister Trond Giske ifølge den norske avis Aftenposten.

NRK havde ellers forsøgt at gå i DR's fodspor, da den øverste leder, Hans Tore Bjerkaas, torsdag sagde:

"Avancerede mobiltelefoner som kan modtage alle NRK's tilbud, og alle PCer bør betale licens."

Men allerede fredrag afviste kulturministeren forslaget på mediefestivalen Nordiske Mediedager i Bergen:

"Det er meget få mennesker som ikke har et fjernsyn, og det vil ikke være forsvarligt at lave en masse regler for at ramme dem. Efterhånden som fjernsyn bliver digitaliseret vil der åbne sig andre muligheder for at afkræve licens af disse seere. Vi udelukker ikke, at det kan blive aktuelt i fremtiden."

Kilde: