Racist fængslet for gengældelsesaktion mod Enhedslisten

Politiet mener at have fået fat i en af de mænd, der gentagne gange har smadret ruderne hos Enhedslisten i Århus

Slettet Bruger,

03/04/2008

Politiet mener at have fået fat i en af de mænd, der gentagne gange har smadret ruderne hos Enhedslisten i Århus. Det drejer sig om en 25-årig mand fra den racistiske hooliganggruppe White Pride, som er blevet sigtet for fem tilfælde af hærværk. Det beretter Nyhedsavisen.

Manden har indrømmet fire af de fem tilfælde, og fortalte i et grundlovsforhør, at han havde knust ruderne som hævn for, at nogle af hans venner var blevet overfaldet af unge fra Enhedslisten.

Han forklarede, at han havde fået Enhedslistens lokaler i Sejrøgade udpeget af nogle venner, og at han senere på egen hånd udførte hærværket. Dette stemmer dog ikke overens med, at flere vidner har set flere mænd løbe fra stedet den pågældende aften. Dommeren valgte derfor at varetægtsfængsle manden, så han ikke kunne afstemme sin historie med eventuelle medskyldige, skriver Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: