NA-vælgere vil helst samarbejde med de borgerlige

Slettet Bruger,

08/11/2007

Hvis Naser Khader på noget tidspunkt har overvejet at støtte en rød regering, gør han klogest i at slå tanken ud af hovedet. To Gallup-undersøgelser, som Berlingske Tidende har foretaget, viser nemlig, at både partiets vælgere og folketingskandidater hælder mod højre.

Et repræsentativt udvalg af Ny Alliances vælgere er blevet spurgt, hvilke tre partier de bedst kunne tænke sig, at Ny Alliance skulle indgå i regering med. 80 pct. peger på de Radikale, mens de Konservative og Venstre peges på af henholdsvis 73 og 71 pct. af vælgerne.

Derimod får Socialdemokraterne som regeringskammerater kun 32 pct. af NA-vælgernes opbakning, mens SF og Dansk Folkeparti må nøjes med henholdsvis 19 og 9 pct. Ikke en eneste af Ny Alliances vælgere kunne tænke sig at danne regering med gammelkommunisterne i Enhedslisten.

Ny Alliances slingrefise
Dermed er Ny Alliances vælgere mere borgerlige end partiets folketingskandidater, der dog stadig svinger højre om. 54 NA-kandidater blev bedt om at udpege alle de partier, som de godt kunne tænke sig at arbejde sammen med. I denne undersøgelse satte 56 pct. kryds ved de Konservative, 52 pct. ved Venstre og 52 ved Venstre. Kun 28 pct. syntes om at arbejde sammen med Socialdemokraterne.

Ny Alliances status som et udbryderparti fra de Radikale fornægter sig dog ikke. Enkelte folketingskandidater havde valgt at sætte kryds ved samtlige partier.

[email protected]

Kilde: