I snart 10 år har den radikale folketingspolitiker Manu Sareen som integrationskonsulent beskæftiget sig med tvangsægteskaber og ligestillingsproblemer i Københavns indvandrermiljø. Men efter at være blevet truet på livet har han sagt op, skriver jp.dk.
Han har flere gange modtaget trusler, som han selv betegner som fremsat i affekt, men den 2. oktober 2006 var billedet et ganske andet.
"Da jeg var på vej ind på mit kontor, stod to velklædte mænd og ventede på mig uden for bygningen. De var venlige på en pervers måde, da de sagde, at hvis jeg hjalp flere af deres kvinder, ville jeg blive slået ihjel," siger Manu Sareen til jp.dk.
Stærkt ubehageligt
Han blev straks sygemeldt, har modtaget psykologhjælp, og var efter en måned tilbage på jobbet. Men nu har han sagt op, af frygt for at gerningsmændende gør alvor af truslerne.
"Det er stærkt ubehageligt at vide, at de vidste, hvor jeg arbejdede, og at jeg skulle møde på netop det tidspunkt," siger Manu Sareen, der ikke lever under politibeskyttelse.
Trusler forekommer oftere
Han har i over et år ikke ønsket at tale offentligt om dødstruslerne, fordi han ikke har villet sætte en hel befolkningsgruppe i bås. Ifølge Manu Sareen kan man dele hovedstadens indvandrermiljø op i to grupper: En velintegreret gruppe, som klarer sig bedre og bedre - og en isoleret, uintegreret gruppe, som ikke bryder sig om værdier som demokrati og ligestilling.
"Trusler mod folk, der arbejder med disse problemstillinger, forekommer oftere, og det er som om, at nogle mener, at det kan man bare ikke tillade sig. Derfor er det vigtigt, at vi erkender, at truslerne findes, og at vi bør gribe ind over for det," siger Manu Sareen til jp.dk.
[email protected]