Mobiludbyder protesterer: Politikerne vil tage konkurrencefordel fra os

Af Ole Birk OlesenBåde Socialdemokraterne og videnskabsminister Helge Sander vil nu politisk sørge for, at udbyderne af mobiltelefontjenester ikke ...

Slettet Bruger,

03/09/2009

Af Ole Birk Olesen

Både Socialdemokraterne og videnskabsminister Helge Sander vil nu politisk sørge for, at udbyderne af mobiltelefontjenester ikke opkræver "for mange" gebyrer. Men det vækker modstand hos et af de selskaber, som i forvejen ikke opkræver gebyrer, nemlig det Aalborg-baserede M1.

"Vi har ingen PBS-gebyrer, ingen gebyrer for aflytte telefonsvarer, ingen abonnement. Og vi lever tilmed godt af det. Hvis staten vil lovgive omkring disse gebyrer, så vil et selskab som M1 blive mindre attraktivt, da vi netop ikke kan slå på disse priser længere," siger direktør og medejer Mads Peter Veiby fra M1 til 180Grader.

Til Berlingske Tidende i dag svarer Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, på spørgsmålet om, om forbrugerne ikke bare kan skifte selskab, hvis de er utilfredse med de gebyrer, de betaler:

"Vi politikere kan jo gøre, hvad vi vil. Og min tilgang til dette er den samme som på andre områder: Selvfølgelig er vi parat til at regulere, men som udgangspunkt vil jeg gerne sende den fuldstændigt klare opfordring til branchen om, at nu må den godt nok tage sig sammen og få styr på prissætning og transparens. Ellers kommer der regulering - det er jeg ikke bleg for at bruge ... og meget hurtigt," siger han.

[email protected]

Kilde: