Messerschmidt: Barroso køber irerne

En check på 110 millioner kroner til 2400 fyrede, irske Dell-ansatte, var hvad EU-Kommissionens formand Manuel Barosso havde med sig på sit besøg i...

Slettet Bruger,

20/09/2009

En check på 110 millioner kroner til 2400 fyrede, irske Dell-ansatte, var hvad EU-Kommissionens formand Manuel Barosso havde med sig på sit besøg i den irske by Limerick forud for den irske folkeafstemning om Lissabon-traktaten. Og det vækker harme hos Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt. Det skriver Ritzau.

"Det er helt åbenlyst, at Barosso med timingen af den check her to uger før afstemningen vil købe irernes ja," siger Morten Messerschmidt til Ritzau.

Købet af de 2400 stemmer bliver næppe afgørende, men ifølge Messerschmidt kan det få indflydelse på afstemningen, da netop spørgsmål om ledighed spiller en væsentlig rolle i den irske debat.

Irerne skal stemme om traktaten 2.oktober.

[email protected]

Kilde: