Kommunerne er for forsigtige med at gøre brug af økonomiske sanktioner mod ledige, der ikke vil finde et arbejde. Det viser en ny undersøgelse, der vurderer, at kommunerne kunne få yderligere 6.500 ledige i arbejde, hvis de benyttede mulighederne for sanktion fuldt ud. Det skriver Børsen.
Undersøgelsen, der er udført af erhvervsorganisationen HTS på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets Dream-database, afdækker en svingende indsats i landets kommuner.
"Tallene viser meget klart, at økonomiske incitamenter og sanktioner virker. Det overrasker ikke os, men formentlig en del politikere og personer i systemet. Kommunerne bruger rådighedsreglerne meget forskelligt, og der, hvor man bruger dem mest direkte, har folk det korteste ophold som ledig. Så brugen af økonomiske sanktioner får folk hurtigere tilbage i arbejde," siger Lars Storr-Hansen, underdirektør i HTS, til Børsen.
"Ingen undskyldning"
HTS har delt de 98 danske kommuner op i tre næsten lige store grupper, alt efter hvor tit de reagerer på, at et krav fra jobformidlingen ikke er blevet opfyldt. Et krav kan for eksempel være at tage et anvist job, følge et uddannelsesforløb eller søge tilstrækkeligt mange job aktivt. Eller bare det at møde op til samtaler om CV og jobmuligheder. Og i de kommuner, hvor man er flittigst til at benytte sanktioner over for de ledige, kommer der også flest i arbejde.
"Kommunerne har ingen undskyldninger for, at der skal være denne forskel, hvor nogle bruger økonomiske sanktioner alt for lidt. Det er til glæde for både den ledige og de offentlige kasser og virksomhederne, hvis folk kommer i arbejde, og derfor skal kommunerne være bedre til at bruge de redskaber, som lovgivningen giver dem," siger Lars Storr-Hansen til Børsen.
[email protected]
Undersøgelsen, der er udført af erhvervsorganisationen HTS på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets Dream-database, afdækker en svingende indsats i landets kommuner.
"Tallene viser meget klart, at økonomiske incitamenter og sanktioner virker. Det overrasker ikke os, men formentlig en del politikere og personer i systemet. Kommunerne bruger rådighedsreglerne meget forskelligt, og der, hvor man bruger dem mest direkte, har folk det korteste ophold som ledig. Så brugen af økonomiske sanktioner får folk hurtigere tilbage i arbejde," siger Lars Storr-Hansen, underdirektør i HTS, til Børsen.
"Ingen undskyldning"
HTS har delt de 98 danske kommuner op i tre næsten lige store grupper, alt efter hvor tit de reagerer på, at et krav fra jobformidlingen ikke er blevet opfyldt. Et krav kan for eksempel være at tage et anvist job, følge et uddannelsesforløb eller søge tilstrækkeligt mange job aktivt. Eller bare det at møde op til samtaler om CV og jobmuligheder. Og i de kommuner, hvor man er flittigst til at benytte sanktioner over for de ledige, kommer der også flest i arbejde.
"Kommunerne har ingen undskyldninger for, at der skal være denne forskel, hvor nogle bruger økonomiske sanktioner alt for lidt. Det er til glæde for både den ledige og de offentlige kasser og virksomhederne, hvis folk kommer i arbejde, og derfor skal kommunerne være bedre til at bruge de redskaber, som lovgivningen giver dem," siger Lars Storr-Hansen til Børsen.
[email protected]
