"Light"-produkter feder mere

For mange går kampen mod overflødige kilo over produkter mærket "light" eller "diet", men på den måde får man muligvis et resultat stik modsat hens...

Slettet Bruger,

11/02/2008

For mange går kampen mod overflødige kilo over produkter mærket "light" eller "diet", men på den måde får man muligvis et resultat stik modsat hensigten, viser nye amerikanske forskningsresultater. Det skriver Polikens forbrugermagasin tjek.dk. I forsøget har to grupper rotter fået yoghurt sødet med henholdvis glukose og et kunstigt sødemiddel uden kalorier.

Efter yoghurten spiste gruppen, der havde fået det kunstige sødemiddel, flere kalorier og tog på i vægt. En vægtforøgelse, de ikke slap af med, da de igen røg på en kalorierestriktiv diæt.

"Resultaterne strider helt klart mod den almene opfattelse, at føde med færre kalorier fører til vægttab. Vores resultater tyder på, at de kunstige sødemidler forstyrrer dyrets fødeindtagelse på sigt - altså dets evne til at regulere, hvor mange kalorier det har indtaget," siger Susan Swithers, der står bag undersøgelsen til tjek.dk.

Resultaterne er så opsigtsvækkende, at den danske ernæringsekspert Bente klarlund Pedersen opfordrer til danske studier.

"Det er super interessant, at kunstige sødemidler tilsyneladende bypasser denne funktion, og resultaterne bør helt klart følges op af studier på mennesker. Jeg synes, at vi skal have sat nogle studier i gang. Det er helt klart noget, der skal prioriteres," siger Bente Klarlund Pedersen til tjek.dk.

Hun understreger dog, at man bliver nødt til at lave undersøgelser på mennesker, da vi, trods mange ligheder, ikke er rotter.

[email protected]

Kilde: