Liberal Alliance foreslår politiopgaver udliciteret

Private vagtværn skal stå for opklaringen af indbrud, transport af dømte til landets retssale, hjemsendelse af afviste asylansøgere og overvågning ...

Slettet Bruger,

30/09/2009

Private vagtværn skal stå for opklaringen af indbrud, transport af dømte til landets retssale, hjemsendelse af afviste asylansøgere og overvågning af kriminelle med elektroniske fodlænker. Det foreslår Liberal Alliances ifølge Ritzaus Bureau.

På den måde kan der frigøres ekstra politiressourcer f.eks. til en begivenhed som det kommende klimatopmødet, mener Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammmitzbøll.

"Vi kan sørge for, at politiet kan tage sig af de egentlige politiopgaver, mens nogle af de opgaver, der dybest set ikke er politiopgaver, kan blive varetaget af andre," siger Ammitzbøll til Ritzau og fortsætter: "At man bruger et par betjente på at transportere en fange fra et fængsel til en retssal er dybest set spild af deres tid."

Målet er ikke at spare penge, siger Simon Emil Ammitzbøll:

"Det er et forslag, der skal sørge for, at politiet kan tage telefonen, når borgerne ringer."

[email protected]

Kilde: