Leif Mikkelsen varmt modtaget i NA

Slettet Bruger,

10/05/2007

"Jeg føler helt sikkert, at han er et stærkt kort. Han har meget erfaring inden for politik og organisation, så jeg er sikker på, at han vil være et stærkt aktiv hos os," siger Gitte Seeberg til Berlingske om Leif Mikkelsens beslutning om at tilslutte sig Ny Alliance.

Gitte Seeberg forstår godt Leif Mikkelsens beslutning:

"Der må være mange, der har tænkt som os i lang tid. En mulighed for at udleve nogle af de politiske mål og drømme de selv har haft. Jeg tror, at Leif Mikkelsen også ønsker at være i et politisk miljø, hvor der er højt til loftet, og hvor det hele ikke bare er kontraktpolitik."

Naser Khader glæder sig til at byde den tidligere Venstremand velkommen.

"Det er vi selvfølgelig meget glade for, men jeg har ikke haft mulighed for at snakke med ham. Jeg glæder mig til at få en snak med ham og byde ham velkommen", siger han til Ritzau.

Forundring i Venstre
I Venstre har man svært ved at forstå Leif Mikkelsens beslutning:

"Vi er selvfølgelig kede af, at Leif melder sig ud. Og vi har meget, meget svært ved at forstå begrundelsen. Men vi er jo et parti, der går ind for personlig frihed, og det gælder selvfølgelig også friheden til at melde sig ud af Venstre. Det er dog mit bestemte indtryk, at det er en enlig svale," siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.

Lars Løkke Rasmussen var selv med til at fyre Leif Mikkelsen som kommunalpolitisk ordfører på et gruppemøde, hvor Mikkelsen ikke selv var til stede.

Kilde: