Naive sjæle - mest fremtrædende blandt dem regeringen - troede, at den kommunale service enten ville blive bedre eller billigere efter kommunalreformens sammenlægning af kommuner. Der ville opstå stordriftsfordele med 98 kommuner fremfor 275, hævdede de, for de havde hørt om lignende effekter i den private sektor, enkelte havde måske endda læst om det i en bog på økonomistudiet.
Men den offentlige sektor er ikke en virksomhed, hos den hersker ingen stordriftsfordele, kun stordriftssløseri, stordriftsuoverskuelighed og stordriftsansvarsforflygtigelse. Jo større en offentlig institution er, jo mere kan den enkelte medarbejder putte sig i et hjørne og chatte på Messenger eller spille whist på tv2.dk. I de små kommuner var der større risiko for, at kommunaldirektøren eller borgmesteren kiggede med over skulderen.
Derfor er det forudsigelige resultat for alle andre end regeringen og managementsocialisterne i embedsmandsapparatet blevet til virkelighed - servicen er blevet dyrere og ifølge de kommunale chefer selv også dårligere, efter at de offentlige stordriftseffekter er slået igennem.
Politikerne, og befolkningen med, må erkende, at der ikke findes patentløsninger for at få den offentlige sektor til at levere samme gode service, som vi kender fra den private sektor. Så længe der ikke er en sammenhæng mellem, hvad den enkelte offentlige institution yder for borgerne, og hvor mange penge den får, vil borgerne i det offentlige apparat blot møde den slendrian og ligegyldighed, som de i forvejen kender alt for godt.
Vil man have den offentlige sektor til at opføre sig som den private sektor, så findes der tre midler, som skal anvendes i prioriteret rækkefølge: Privatisering, privatisering, privatisering.
Men den offentlige sektor er ikke en virksomhed, hos den hersker ingen stordriftsfordele, kun stordriftssløseri, stordriftsuoverskuelighed og stordriftsansvarsforflygtigelse. Jo større en offentlig institution er, jo mere kan den enkelte medarbejder putte sig i et hjørne og chatte på Messenger eller spille whist på tv2.dk. I de små kommuner var der større risiko for, at kommunaldirektøren eller borgmesteren kiggede med over skulderen.
Derfor er det forudsigelige resultat for alle andre end regeringen og managementsocialisterne i embedsmandsapparatet blevet til virkelighed - servicen er blevet dyrere og ifølge de kommunale chefer selv også dårligere, efter at de offentlige stordriftseffekter er slået igennem.
Politikerne, og befolkningen med, må erkende, at der ikke findes patentløsninger for at få den offentlige sektor til at levere samme gode service, som vi kender fra den private sektor. Så længe der ikke er en sammenhæng mellem, hvad den enkelte offentlige institution yder for borgerne, og hvor mange penge den får, vil borgerne i det offentlige apparat blot møde den slendrian og ligegyldighed, som de i forvejen kender alt for godt.
Vil man have den offentlige sektor til at opføre sig som den private sektor, så findes der tre midler, som skal anvendes i prioriteret rækkefølge: Privatisering, privatisering, privatisering.
