Den sociale arv er en realitet, og det samme er den genetiske. Nogle er født kloge, andre er dumme, nogle er født fysisk stærke, andre er fysisk svage, nogle er født smukke, andre er grimme. Oven i det kommer at nogle lærer at opføre sig ordentligt hjemmefra, mens andre spoleres, nogle lærer nyttige kompetencer af deres forældre, mens andre hænger ud på gaden og lærer at lave ballade, nogle får kærlighed, mens andre får slag.
Og selvfølgelig er der også forskel i skolen. Her klarer børn fra bestemte hjem med bøger på reolen og en morgenavis i brevsprækken sig naturligvis bedre end børn fra hjem, hvor videofilm har erstattet bøgerne og Paradise Hotel leverer de mest interessante nyheder. Det bekræftes af en undersøgelse, som offentliggøres af Ugebrevet A4 i denne uge.
Det ville kræve et totalitært samfund at skabe lige livsvilkår for mennesker, der er født og opvokset så grundlæggende ulige, men det hindrer ikke meningsdannere og politikere i at ville kræve det. Så er det befriende, at skoleleder Jens Husted fra Grundtvigsskolen i Københavns nordvestkvarter kan sætte det på plads: "Det er fuldstændigt naivt, synes jeg. Vi lever i et socialdemokratisk lighedssamfund, hvor ingen må have mere end andre. Men det gør altså ikke noget, at der er forskel på folk. Man behøver ikke være et dårligt menneske, fordi man ikke lige kan det samme som naboen eller ikke har bøger hjemme i stuen. Det er, fordi man har valgt anderledes," siger han til A4.
Her sætter Jens Husted fingeren på et ømt punkt i den danske debat om social arv. Det er som om, der kun er én saliggørende ting i tilværelsen, som vi alle må stræbe efter: Mere og mere boglig uddannelse. Den tanke, at en del danskere faktisk ikke betragter en akademisk uddannelse som kulminationen på den menneskelige evolution, synes fjern for en stor del af de mennesker, der forsker i emnet, efter at de selv har gået på universitetet i mindst fem år.
Måske manglende evne til at se ud over egen næsetip er en del af disse menneskers negative sociale arv.
Og selvfølgelig er der også forskel i skolen. Her klarer børn fra bestemte hjem med bøger på reolen og en morgenavis i brevsprækken sig naturligvis bedre end børn fra hjem, hvor videofilm har erstattet bøgerne og Paradise Hotel leverer de mest interessante nyheder. Det bekræftes af en undersøgelse, som offentliggøres af Ugebrevet A4 i denne uge.
Det ville kræve et totalitært samfund at skabe lige livsvilkår for mennesker, der er født og opvokset så grundlæggende ulige, men det hindrer ikke meningsdannere og politikere i at ville kræve det. Så er det befriende, at skoleleder Jens Husted fra Grundtvigsskolen i Københavns nordvestkvarter kan sætte det på plads: "Det er fuldstændigt naivt, synes jeg. Vi lever i et socialdemokratisk lighedssamfund, hvor ingen må have mere end andre. Men det gør altså ikke noget, at der er forskel på folk. Man behøver ikke være et dårligt menneske, fordi man ikke lige kan det samme som naboen eller ikke har bøger hjemme i stuen. Det er, fordi man har valgt anderledes," siger han til A4.
Her sætter Jens Husted fingeren på et ømt punkt i den danske debat om social arv. Det er som om, der kun er én saliggørende ting i tilværelsen, som vi alle må stræbe efter: Mere og mere boglig uddannelse. Den tanke, at en del danskere faktisk ikke betragter en akademisk uddannelse som kulminationen på den menneskelige evolution, synes fjern for en stor del af de mennesker, der forsker i emnet, efter at de selv har gået på universitetet i mindst fem år.
Måske manglende evne til at se ud over egen næsetip er en del af disse menneskers negative sociale arv.
