En forudsætning for, at demokratiet kan fungere er, at vælgerne ved, hvilke politikere der styrer biksen, hvilke holdninger de har, hvad de allerede har gennemført, og hvad de i fremtiden ønsker at gennemføre. Så kan vælgerne tage stilling: Ønsker de at beholde de politikere, som sidder på magten i dag, eller vil de sætte nogle nye til jobbet.
Forudsætningen for, at en sådan demokratisk gennemsigtighed kan opnås, er at offentligheden kan komme i kontakt med politikerne, når de træffer beslutninger - eller når de lader være. Jo mere magt en politiker har, jo vigtigere er det, at vælgerne kan følge politikernes handlinger og konfrontere dem med spørgsmål om, hvorfor de handler, som de gør. Men her kniber det gevaldigt i dagens danske demokrati.
Undervisningsminister Bertel Haarder fik i går velfortjent Altinget.dk's "Ting-Prisen", bl.a. fordi han i modsætning til de fleste af hans ministerkolleger faktisk kan ringes op af journalister, der som offentlighedens repræsentanter gerne vil have svar på deres spørgsmål. Det gælder uanset om journalisterne er Haarder venligt sindede eller i det kritiske hjørne. Enhver journalist kan få Haarders mobiltelefonnummer.
Bertel Haarders åbenhed er et eksempel til efterfølgelse for alle andre ministre - og for Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der optræder som om, han er minister - som i dag gemmer sig bag sekretærer, telefonomstillere og spindoktorer, med mindre de føler sig helt sikre på, at der vil komme en historie, som er god for dem, ud af at stille sig til rådighed for offentligheden.
Tøsedrenge, det er, hvad de er, når de på den måde nægter at stå til ansvar for deres dispositioner. Demokratifarlige tøsedrenge.
Forudsætningen for, at en sådan demokratisk gennemsigtighed kan opnås, er at offentligheden kan komme i kontakt med politikerne, når de træffer beslutninger - eller når de lader være. Jo mere magt en politiker har, jo vigtigere er det, at vælgerne kan følge politikernes handlinger og konfrontere dem med spørgsmål om, hvorfor de handler, som de gør. Men her kniber det gevaldigt i dagens danske demokrati.
Undervisningsminister Bertel Haarder fik i går velfortjent Altinget.dk's "Ting-Prisen", bl.a. fordi han i modsætning til de fleste af hans ministerkolleger faktisk kan ringes op af journalister, der som offentlighedens repræsentanter gerne vil have svar på deres spørgsmål. Det gælder uanset om journalisterne er Haarder venligt sindede eller i det kritiske hjørne. Enhver journalist kan få Haarders mobiltelefonnummer.
Bertel Haarders åbenhed er et eksempel til efterfølgelse for alle andre ministre - og for Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, der optræder som om, han er minister - som i dag gemmer sig bag sekretærer, telefonomstillere og spindoktorer, med mindre de føler sig helt sikre på, at der vil komme en historie, som er god for dem, ud af at stille sig til rådighed for offentligheden.
Tøsedrenge, det er, hvad de er, når de på den måde nægter at stå til ansvar for deres dispositioner. Demokratifarlige tøsedrenge.
