De venstreradikales proklameret "fredelige" forsøg på at erobre Grøndalsvænge Allé 13 endte selvfølgelig ikke fredeligt, men med politiets brug af tåregas, politihunde og masseanholdelser. Besætterne har i skrivende stund ikke kastet med sten og molotovcocktails, og derfor vil de nu gå i medierne og påstå, at de var fredelige, mens politiet var voldeligt.
Påstanden er latterlig. Den svarer til at kalde et røveri, hvor 20 maskerede mennesker stormer en bank og kræver alle penge udleveret, fordi de ikke "bruges" af nogen, for et fredeligt bankrøveri. Kommer politiet forbi og benytter de nødvendige midler for at forhindre røvernes foretagende, så hævder røverne, at politiet var ufredeligt og voldeligt. Dette nonsens ville ingen naturligvis tage alvorligt, men når det udsiges af unge venstreorienterede, der har kastet deres begær på fast ejendom fremfor rede penge, så refereres pladderet vidt og bredt og tages sågar alvorligt i kredse, hvor man er så åbne overfor alt, der hævdes at være "alternativt" eller "undergrundskultur", at hjernen falder ud.
Dette samfund - eller lad os dog være lidt højtidelige: denne civilisation - har som et grundlæggende fundament den private ejendomsret. Størstedelen af os ville slet ikke eksistere, hvis ikke det var for den private ejendomsret, for uden den ville størstedelen af den velstand, som holder os i live og oven i købet også forsøder vores tilværelse som aldrig tidligere, ikke være skabt. I lande i verden hvor den private ejendomsret ikke håndhæves, lever man stadig i hytter med vægge klinet af komøg og dør af en blindtarmsbetændelse, hvis der ikke er en vestlig missionærstation i nærheden.
Derfor beskyttes den private ejendomsret naturligvis af politiet med de nødvendige midler. Det er ikke kun enkeltpersoners konkrete ejendom, som beskyttes, men den private ejendomsret som princip, fordi vi alle ville være så utroligt ilde stedt uden den. Så ville Danmark ikke kun været et meget fattigt, men også et meget ufredeligt sted.