Tænk, hvor irriterende. En mand har set frem til at holde sin sommerferie, hvor han skal rejse lidt, slænge sig i haven, måske svinge en malerpensel hist og her. Og så blive han syg - i sin ferie! Har man da kendt mage. Var det dog bare sket, mens han endnu var på arbejde, tænker han for sig selv. Han siger det ikke højt, for han ved godt, at at det jo ikke er mere retfærdigt, at hans arbejdsgiver betaler for sygedagene, end at han selv gør det.
Men så har han i stedet LO til at sige det højt for sig. Dansk fagbevægelses flagskib kræver nu lovændringer, så sygdom i ferien automatisk medfører nye arbejdsgiverbetalte feriedage. Mere typisk kan fagforeningsmentaliteten ikke blive. Går livet den enkelte lidt imod, så er det en dyb uretfærdighed, som en eller anden, helst arbejdsgiveren, bare ikke den enkelte selv, må bøde for. Tryghed er al tings målestok, og trygheden kræver, at der altid er en at sende regningen videre til.
Nuvel, det skal fagbevægelsen da også have lov til at kræve ved næste overenskomstforhandling. Så kan man vælge, om man vil have mere i løn eller om lønkronerne i stedet skal konverteres til arbejdsgiverbetalte ekstra feriedage ved sygdom. Men når LO nu vil have lovgivning på området, så tyder det på, at man gerne vil have godet, men ikke er villig nok til at prioritere det.
Er man måske alligevel bange for, at uærlige lønmodtagere med ondt i pjækketarmen og ønsker om længere ferier vil gøre ordningen for dyr til, at kollegerne kan finde den nødvendige "solidaritet" frem?
Men så har han i stedet LO til at sige det højt for sig. Dansk fagbevægelses flagskib kræver nu lovændringer, så sygdom i ferien automatisk medfører nye arbejdsgiverbetalte feriedage. Mere typisk kan fagforeningsmentaliteten ikke blive. Går livet den enkelte lidt imod, så er det en dyb uretfærdighed, som en eller anden, helst arbejdsgiveren, bare ikke den enkelte selv, må bøde for. Tryghed er al tings målestok, og trygheden kræver, at der altid er en at sende regningen videre til.
Nuvel, det skal fagbevægelsen da også have lov til at kræve ved næste overenskomstforhandling. Så kan man vælge, om man vil have mere i løn eller om lønkronerne i stedet skal konverteres til arbejdsgiverbetalte ekstra feriedage ved sygdom. Men når LO nu vil have lovgivning på området, så tyder det på, at man gerne vil have godet, men ikke er villig nok til at prioritere det.
Er man måske alligevel bange for, at uærlige lønmodtagere med ondt i pjækketarmen og ønsker om længere ferier vil gøre ordningen for dyr til, at kollegerne kan finde den nødvendige "solidaritet" frem?
