En af de mest sejlivede myter i den offentlige debat er, at Danmark er et rigt land p.g.a. den socialdemokratiske velfærdsstat. Myten holdes i live af meningsdannere og politikere fra alle partier, og mange af dem ved sikkert ikke bedre. De ser, at Danmark i 50erne var mindre velstående end i dag, og at vi i mellemtiden har fået vores velfærdsstat, og så konkluderer de, at velfærdsstaten nok har gjort os rige.
Det passer bare ikke. Vi danskere er mere velstående end de fleste andre folkeslag, fordi vi har større økonomisk frihed end dem, som en ny undersøgelse fra Heritage Foundation viser. Vores skatter er ganske vist morderligt høje, men den private ejendomsret i forhold til alt andet end vores løn er godt beskyttet, reguleringen af erhvervslivet er faktisk lille internationalt set, korruption er der ikke meget af, og vi kan stole på vores domstolssystem.
Velfærdsstaten bidrager ikke til en bedre økonomi i Danmark, den omfordeler kun det, som andre har skabt. Virkeligheden er da også, at Danmark i 1960 - før vi begyndte opbygningen af velfærdsstaten - var et rigere land, når man sammenligner med andre lande, end i dag. I 1960 var danskerne rigere end f.eks. canadierne, australierne, irerne og folk fra Singapore. I dag er vi fattigere end både canadierne, australierne, irerne og folk fra Singapore. Og - ifølge Heritage Foundation - mindre økonomisk frie.
Frihed er er godt i sig selv og burde ikke kræve anden begrundelse, end at folk naturligvis skal have lov til at gøre med deres liv, hvad de vil. Dit liv er jo netop dit - ikke andres. Men når prisen for ufriheden, som i Danmark især hersker i forhold til råderetten over sin egen indkomst, er et mindre velstående samfund, så burde selv mennesker, som ikke værdsætter frihed, kunne forstå, at noget er galt.
Danskerne skal være friere og rigere. Derfor skal skatten ned.
Det passer bare ikke. Vi danskere er mere velstående end de fleste andre folkeslag, fordi vi har større økonomisk frihed end dem, som en ny undersøgelse fra Heritage Foundation viser. Vores skatter er ganske vist morderligt høje, men den private ejendomsret i forhold til alt andet end vores løn er godt beskyttet, reguleringen af erhvervslivet er faktisk lille internationalt set, korruption er der ikke meget af, og vi kan stole på vores domstolssystem.
Velfærdsstaten bidrager ikke til en bedre økonomi i Danmark, den omfordeler kun det, som andre har skabt. Virkeligheden er da også, at Danmark i 1960 - før vi begyndte opbygningen af velfærdsstaten - var et rigere land, når man sammenligner med andre lande, end i dag. I 1960 var danskerne rigere end f.eks. canadierne, australierne, irerne og folk fra Singapore. I dag er vi fattigere end både canadierne, australierne, irerne og folk fra Singapore. Og - ifølge Heritage Foundation - mindre økonomisk frie.
Frihed er er godt i sig selv og burde ikke kræve anden begrundelse, end at folk naturligvis skal have lov til at gøre med deres liv, hvad de vil. Dit liv er jo netop dit - ikke andres. Men når prisen for ufriheden, som i Danmark især hersker i forhold til råderetten over sin egen indkomst, er et mindre velstående samfund, så burde selv mennesker, som ikke værdsætter frihed, kunne forstå, at noget er galt.
Danskerne skal være friere og rigere. Derfor skal skatten ned.
