Leder: Fra boldspil til containerafbrænding på 50 år

Hvorfor begynder unge mennesker at sætte ild til containere? Det kan der naturlivis være mange grunde til, men én af dem er ifølge venstrefløjen p...

Slettet Bruger,

01/09/2009

Hvorfor begynder unge mennesker at sætte ild til containere? Det kan der naturlivis være mange grunde til, men én af dem er ifølge venstrefløjen på Københavns Rådhus, at deres forældre ikke har råd til at betale de 57 kroner om måneden, som et medlemsskab af den lokale ungdomsklub koster:

"Der er forældre i København, som ikke har penge til at betale, så hvis deres børn ikke kan komme i ungdomsklub, så keder de sig og bliver enige om at brænde containere af," lyder det fra Enhedslistens Rikke Lauritzen.

Jada, børn der keder sig brænder containere af. I gamle dage gjorde de det ganske vist ikke (side 20) - der fandt de f.eks. en bold eller en dåse og begyndte at sparke til den. Men tiderne ændrer sig jo - eller i hvert fald har synet på, hvordan man skal behandle den slags lømler og de familier, de kommer fra, undergået en forandring.

Før i tiden blev der set ned på dem, og børnene vidste, at de ikke som voksne kunne gøre sig håb om at få et arbejde, hvis de ikke ville forbedre sig. Forældre, der ikke gjorde noget ved deres uopdragne rollinger, når disse terroriserede omgivelserne, blev der talt dårligt om - i særligt grelle tilfælde blev de frosset ude. Den sociale udstødelse var effektiv, civilsamfundet klarede sagerne uden hjælp fra hverken politikere eller socialrådgivere, og næsten alle opførte sig ordentligt.

Så fandt nogen på, at det i virkeligheden var synd for de asociale, at de ikke tog hensyn til deres omgivelser, for omgivelserne ville jo så ikke have noget med dem at gøre, og hvad skulle de så leve af? Ind kom kontanthjælpen, som udtrykkeligt skulle uddeles til alle, uanset hvor selvforskyldt deres situation var, og til de allermest hårdkogte tildelte man også førtidspension, så de resten af livet ikke skulle bekymre sig om at tilpasse sig.

Men det er altså ikke nok, mener venstrefløjen. Nu skal klubben også være gratis. Så er vi på rette spor igen.

Kilde: