Statsminister Anders Fogh Rasmussens såkaldte "fornyelse" af regeringen er ikke nogen fornyelse, men blot en sminkning.
Vi får karrierepolitikeren Troels Lund Poulsen ind i Miljøministeriet, hvor han vil sige de samme politisk korrekte ting som sin forgænger, Connie Hedegaard, men gamle mennesker, der af vanvare er blevet fanget foran fjernsynet, når han taler, vil i det mindste spare sovepillen den dag - så lidt nytte kan han måske gøre.
Birthe Rønn Hornbech får stillingen som integrationsminister, fordi det er lykkedes hende at overbevise Politiken-segmentet om, at hun er af en oprørsk natur, hvilket hun i virkeligheden slet ikke er. Til gengæld er hun meget selvoptaget. Dog kan man glæde sig over, at journalister fra samme Politiken-segment ser ud til at få modspil, når de kommer anstigende med til tider lidt for rørende historier om udlændinge, der er blevet afvist af de danske udlændingemyndigheder. Her er Birthe Rønn Hornbech kendt som en dame, der nok forstår at sætte en journalist, som ikke har læst nok på lektien, på plads - hvilket hun da også allerede har bebudet, at hun vil gøre.
Ikke-fornyelsen af Det Konservative Folkeparti er faktisk det mest tankevækkende aspekt i regeringsomdannelsen. Nu havde Bendt Bendtsen muligheden for at udpege sin efterfølger ved at give enten Lene Espersen eller Connie Hedegaard et nyt og mere magtfuldt ministerium, end det de allerede har, men han gjorde det ikke. Fogh gjorde det med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen til finansminister, men Bendtsen har simpelthen ikke autoriteten til at gøre det hos de Konservative. Derfor blive Lene Espersen i Justitsministeriet, og derfor får Connie Hedegaard ikke ansvaret for et stort og forkromet klima- og miljøministerium, men må dele med Troels Lund Poulsen.
Det er ret utroligt med det parti! Alle i Det Konservative Folkeparti ved, at både Lene Espersen og Connie Hedegaard vil være bedre billetsælgere end Bendt Bendtsen, og at de derfor også vil kunne skaffe partiet mere indflydelse i regeringen, men de fortsætter alligevel med ham, fordi de frygter for freden i partiet, hvis der skal vælges ny leder.
En eller anden dag må de Konservative blive voksne, tage det kampvalg om formandsposten, vælge deres nye leder og så komme videre derfra. Når de kan finde ud af det i alle andre partier, så er det altså lidt pinligt, at de ikke kan finde ud af det i Det Konservative Folkeparti.
Vi får karrierepolitikeren Troels Lund Poulsen ind i Miljøministeriet, hvor han vil sige de samme politisk korrekte ting som sin forgænger, Connie Hedegaard, men gamle mennesker, der af vanvare er blevet fanget foran fjernsynet, når han taler, vil i det mindste spare sovepillen den dag - så lidt nytte kan han måske gøre.
Birthe Rønn Hornbech får stillingen som integrationsminister, fordi det er lykkedes hende at overbevise Politiken-segmentet om, at hun er af en oprørsk natur, hvilket hun i virkeligheden slet ikke er. Til gengæld er hun meget selvoptaget. Dog kan man glæde sig over, at journalister fra samme Politiken-segment ser ud til at få modspil, når de kommer anstigende med til tider lidt for rørende historier om udlændinge, der er blevet afvist af de danske udlændingemyndigheder. Her er Birthe Rønn Hornbech kendt som en dame, der nok forstår at sætte en journalist, som ikke har læst nok på lektien, på plads - hvilket hun da også allerede har bebudet, at hun vil gøre.
Ikke-fornyelsen af Det Konservative Folkeparti er faktisk det mest tankevækkende aspekt i regeringsomdannelsen. Nu havde Bendt Bendtsen muligheden for at udpege sin efterfølger ved at give enten Lene Espersen eller Connie Hedegaard et nyt og mere magtfuldt ministerium, end det de allerede har, men han gjorde det ikke. Fogh gjorde det med udnævnelsen af Lars Løkke Rasmussen til finansminister, men Bendtsen har simpelthen ikke autoriteten til at gøre det hos de Konservative. Derfor blive Lene Espersen i Justitsministeriet, og derfor får Connie Hedegaard ikke ansvaret for et stort og forkromet klima- og miljøministerium, men må dele med Troels Lund Poulsen.
Det er ret utroligt med det parti! Alle i Det Konservative Folkeparti ved, at både Lene Espersen og Connie Hedegaard vil være bedre billetsælgere end Bendt Bendtsen, og at de derfor også vil kunne skaffe partiet mere indflydelse i regeringen, men de fortsætter alligevel med ham, fordi de frygter for freden i partiet, hvis der skal vælges ny leder.
En eller anden dag må de Konservative blive voksne, tage det kampvalg om formandsposten, vælge deres nye leder og så komme videre derfra. Når de kan finde ud af det i alle andre partier, så er det altså lidt pinligt, at de ikke kan finde ud af det i Det Konservative Folkeparti.
