Af Ole Birk Olesen
Fredag blev en bankrøver i Sønderjylland overmandet af en af bankens kunder. Kunden fik vel bare nok, gad ikke finde sig i at blive truet med en attrappistol (kunden havde luret, at den ikke var ægte), så han løb efter røveren hen over den nærtliggende fodboldbane og nedlagde ham. Sådan, færdigt arbejde.Sådan burde flere danskere gøre. Ja, man risikerer noget ved det - at komme i slagsmål, et blåt øje, en brækket næse, i sjældne tilfælde det der er værre - men man risikerer også noget ved at se stiltiende til, nemlig at miste sin selvrespekt. Der må være værdier, som man er villig til at forsvare, selvom det kan koste en selv noget, og retten til at kunne bevæge sig rundt i samfundet uden at blive truet på livet af folk, som vil tilrane sig det, der ikke er deres, bør være en af de værdier.
Hvis flere gjorde som den sønderjyske bankkunde, så ville der være mindre kriminalitet i Danmark. Politiets opklaringsprocenter er ofte så lave, at forbryderne meget nemt kan få det indtryk, at de har frit spil. Hvis de ikke bliver taget på stedet, så bliver de ikke taget overhovedet, og politiet kan jo ikke være alle vegne. Derfor må det også være op til borgerne at tage affære, når de er vidne til vold, røveri, indbrud, tyveri eller hærværk.
Det burde egentlig ikke være så svært. Vi lovlydige er jo i flertal. Hvis vi lover hinanden at gribe ind, når vi ser forbryderne begå deres asociale handlinger, så er vi mange nok til at stoppe dem og med tiden gøre det klart for de kriminelle, at forbrydelse ikke betaler sig.
Derfor: Jeg, Ole Birk Olesen, lover hermed, at jeg efter bedste evne vil gøre en forskel, når jeg er vidne til en forbrydelse mod mine medmenneskers liv eller ejendom. Hvis forbrydelsen kan forhindres og forbryderne anholdes ved at tilkalde politiet, så vil jeg gøre det. Hvis det er nødvendigt, at jeg selv yder en indsats, før politiet kan være på stedet, så vil jeg også gøre det.
Hvem er med?