Målet med al praktisk politik er at holde befolkningen i en tilstand af skræk (og derfor desperat efter at blive ført i sikkerhed) ved at true den med en endeløs række af bussemænd, hvoraf alle er indbildte.
Sådan skrev den amerikanske journalist og samfundskritiker H. L. Mencken (1880-1956), længe før ordet "terrorisme" blev opfundet, men ordene er værd at mindes i dag. Herhjemme har politikerne udvidet systemets magt betragteligt i terrorbekæmpelsens navn, uden at et eneste terrorangreb har fundet sted, og skulle det ulykkelige ske, at vi en dag bliver angrebet, så vil de udvide den endnu mere.
Den enorme fokus på terror, som vi også belemres med i medierne i disse dage, er ikke rationel. Javel, politiet skal gøre sit arbejde og optrevle terrornetværk, hvis de findes - naturligvis. Og hvis der i den konkrete sag er håndfaste beviser mod de fængslede, så skylder vi politiet stor tak for måske at have forhindret en alvorlig forbrydelse. Men når medierne i dagevis plastrer deres sider og sendeflader til med terrorhistorier, så gives der ikke et retvisende billede af problemets omfang. Her spændes medierne for en vogn, som har retning mod større kontrol med og overvågning af danskernes færden samt forbrug af endnu flere ressourcer til ofte nyttesløse antiterror-initiativer. Mere sikre bliver vi ikke af det, for enhver målrettet og nogenlunde velbegavet person vil fortsat kunne sprænge et stort antal danskere i luften, uden at myndighederne har nogen som helst chance for at opdage vedkommende i tide.
Medierne burde komme ned på jorden og begynde dækningen af mere væsentlige problemer: Politikernes skammelige kapløb om at bruge stadig flere af vores penge på latterlige ting, som kaldes velfærd f.eks., eller de venstreradikale kredse som med opbakning fra venstrefløjen på både Christiansborg og Københavns rådhus forsøger at true sig til et nyt klubhus. Her er tale om problemer, som allerede har gjort stor skade og vil fortsætte med det, hvis der ikke gøres noget ved dem.
Imens kan vi passende overlade de terrormistænkte til politi og domstole.
P.S. Og så lige på falderebet: En ikke helt ny, men meget passende amerikansk videokommentar til temaet, her et halvt århundrede efter H. L. Menckens død ...
Sådan skrev den amerikanske journalist og samfundskritiker H. L. Mencken (1880-1956), længe før ordet "terrorisme" blev opfundet, men ordene er værd at mindes i dag. Herhjemme har politikerne udvidet systemets magt betragteligt i terrorbekæmpelsens navn, uden at et eneste terrorangreb har fundet sted, og skulle det ulykkelige ske, at vi en dag bliver angrebet, så vil de udvide den endnu mere.
Den enorme fokus på terror, som vi også belemres med i medierne i disse dage, er ikke rationel. Javel, politiet skal gøre sit arbejde og optrevle terrornetværk, hvis de findes - naturligvis. Og hvis der i den konkrete sag er håndfaste beviser mod de fængslede, så skylder vi politiet stor tak for måske at have forhindret en alvorlig forbrydelse. Men når medierne i dagevis plastrer deres sider og sendeflader til med terrorhistorier, så gives der ikke et retvisende billede af problemets omfang. Her spændes medierne for en vogn, som har retning mod større kontrol med og overvågning af danskernes færden samt forbrug af endnu flere ressourcer til ofte nyttesløse antiterror-initiativer. Mere sikre bliver vi ikke af det, for enhver målrettet og nogenlunde velbegavet person vil fortsat kunne sprænge et stort antal danskere i luften, uden at myndighederne har nogen som helst chance for at opdage vedkommende i tide.
Medierne burde komme ned på jorden og begynde dækningen af mere væsentlige problemer: Politikernes skammelige kapløb om at bruge stadig flere af vores penge på latterlige ting, som kaldes velfærd f.eks., eller de venstreradikale kredse som med opbakning fra venstrefløjen på både Christiansborg og Københavns rådhus forsøger at true sig til et nyt klubhus. Her er tale om problemer, som allerede har gjort stor skade og vil fortsætte med det, hvis der ikke gøres noget ved dem.
Imens kan vi passende overlade de terrormistænkte til politi og domstole.
P.S. Og så lige på falderebet: En ikke helt ny, men meget passende amerikansk videokommentar til temaet, her et halvt århundrede efter H. L. Menckens død ...
