Lav dit eget skattesystem

Slettet Bruger,

17/08/2007

Væk med topskatten og reducer mellemskatten fra seks til fire procent, så er manglen på arbejdskraft i Danmark væk. Og overskuddet i statskassen er oven i købet kun blevet reduceret fra 70 til 66 mia. kroner. Det kan man se på Dansk Industris nye netsted, letskatten.dk.

Men der er også et utal af andre muligheder, hvis man har sin helt egen idé til, hvordan udbudet af arbejdskraft kan øges til gavn for den økonomiske vækst og velstanden i samfundet. Over 100 af brugerne har allerede sendt deres forslag videre til Dansk Industri.

"Skatteforslagene vidner om stor kreativitet - med ét fælles træk. Skatten skal lettes på den sidst tjente krone. Hele 88 pct. foreslår, at topskatten skal sættes ned. Heraf siger halvdelen, at den helt skal fjernes, mens resten mener, at den i skal reduceres," fortæller underdirektør Tine Roed fra Dansk Industri til Altinget|Finans.

Beregningerne bag skattesimulatoren er lavet som et gennemsnit af beregninger fra Finansministeriet og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

[email protected]

Kilde: