Lønmodtagere vinder 10.000 kr., hvis Danmark sænker selskabsskatten som Tyskland

Hvis den danske regering gør, som den tyske regering planlægger, og sænker selskabsskatten til 15 procent, så vil det ikke kun skæppe i kassen hos ...

Slettet Bruger,

04/11/2009

Hvis den danske regering gør, som den tyske regering planlægger, og sænker selskabsskatten til 15 procent, så vil det ikke kun skæppe i kassen hos aktionærerne, men også hos de danske lønmodtagere. Det viser nye beregninger fra tænketanken CEPOS ifølge dagbladet Børsen. CEPOS forudser, at en selskabsskat på 15 procent vil give 10.000 kr. i lønningsposen for en typisk lønmodtager.

"Der er ingen tvivl om, at det ville gavne alle danskere, hvis Danmark følger med Tyskland ned på selskabsskatten. Det vil give flere investeringer i ny kapital og en øget produktivitet, og erfaringen viser, at det sætter sig i lønnen over tid. Så hvis man bruger vismændenes resultater om disse sammenhænge, så er der klare effekter på lønsedlen," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, til Børsen og fortsætter:

"Regeringen bør allerede i de kommende finanslovsforhandlingerne lægge op til en reduktion i selskabsskatten for næste år, og finansieringen bør komme fra nulvækst i det offentlige forbrug. Det vil allerede næste år give et råderum til at sænke selskabsskatten med 3 procentpoint."

[email protected]

Kilde: