I dag er gennemsnitsalderen for førstegangsføden ved at nærme sig de 30 år, mod 23-24 i 70'erne. Og dermed får flere kvinder svært ved at få børn overhovedet. Det skriver Berlingske Tidende.
"Samfundet og vores kultur har indrettet det sådan, at det for mange kvinder først passer at få børn, når de har gjort karriere og er sidst i 30'erne. som reproduktionslæge kan jeg kun sige, at det er et katastrofalt dårligt valg," siger Svend Lindenberg, der er overlæge på fertilitetsklinikken Nordica til Berlingske Tidende.
Han støttes af professor i reproduktionstoksologi på Århus Universitet, Erik Ernst, der også ser kvinders udsættelse af fødsler som den største årsag til den børnemangel, som ifølge EU og FN truer vores velfærd. Til gengæld deler han ikke andre forskeres bekymring for den mandlige reproduktionsevne.
"Sæden er meget robust overfor miljøpåvirkninger. Det vi står overfor, er ren oplysningsopgave. Kvinderne skal i gang med at føde noget før, hvis de vil føde efter naturmetoden," siger Erik Ernst.
Flere udgifter til behandling
Hvis kvinderne fortsat vælger at blive ældre, inden de sætter børn i verden, vil der altså skulle bruges flere penge på fertilitetsklinikker og kunstig befrugtning. Hos Nordica melder Svend Lindenberg, at efterspørgslen på kunstig befrugtning steget med 50 procent i løbet af det seneste tiår.
"Barnløshedsbehandling vil blive en større og større del af sundhedsvæsenets udgifter. Politikerne må beslutte, om det er acceptabelt, eller om man vil gøre det nemmere og billigere for kvinder at tænke på børn tidligere i livet," siger Svend Lindberg til Berlingske Tidende.
Kvinders fertilitet halveres i årene fra hun er 25 til hun bliver 35.
[email protected]
"Samfundet og vores kultur har indrettet det sådan, at det for mange kvinder først passer at få børn, når de har gjort karriere og er sidst i 30'erne. som reproduktionslæge kan jeg kun sige, at det er et katastrofalt dårligt valg," siger Svend Lindenberg, der er overlæge på fertilitetsklinikken Nordica til Berlingske Tidende.
Han støttes af professor i reproduktionstoksologi på Århus Universitet, Erik Ernst, der også ser kvinders udsættelse af fødsler som den største årsag til den børnemangel, som ifølge EU og FN truer vores velfærd. Til gengæld deler han ikke andre forskeres bekymring for den mandlige reproduktionsevne.
"Sæden er meget robust overfor miljøpåvirkninger. Det vi står overfor, er ren oplysningsopgave. Kvinderne skal i gang med at føde noget før, hvis de vil føde efter naturmetoden," siger Erik Ernst.
Flere udgifter til behandling
Hvis kvinderne fortsat vælger at blive ældre, inden de sætter børn i verden, vil der altså skulle bruges flere penge på fertilitetsklinikker og kunstig befrugtning. Hos Nordica melder Svend Lindenberg, at efterspørgslen på kunstig befrugtning steget med 50 procent i løbet af det seneste tiår.
"Barnløshedsbehandling vil blive en større og større del af sundhedsvæsenets udgifter. Politikerne må beslutte, om det er acceptabelt, eller om man vil gøre det nemmere og billigere for kvinder at tænke på børn tidligere i livet," siger Svend Lindberg til Berlingske Tidende.
Kvinders fertilitet halveres i årene fra hun er 25 til hun bliver 35.
[email protected]
