Diskrimination mod kvinder har - også - fået skylden for, at der ikke er så mange kvindelige forskere. Men en ny undersøgelse, som Ingeniørforeningen har foretaget blandt sine 1.800 universitetsansatte medlemmer, tyder på, at det i virkeligheden er kvinderne selv, der fravælger karrieren som forsker.
Mere end hver tredje kvindelige forsker inden for naturvidenskab forventer ifølge undersøgelsen at forlade universitetet inden for de næste par år, skriver dagbladet Information. Blandt de yngste kvindelige forskere er kvindefrafaldet endnu større - hele 56 procent af de ansatte under 40 år forventer at forlade universitetet.
Tendensen bekræftes af både kvinder og mænd i forskermiljøet.
"Universitetet som arbejdsplads mangler noget af det, som kvinder prioriterer. Der er en meget individuel stemning uden meget fællesskab," siger Katherine Richardson, professor i biologi og prodekan på Københavns Universitet, til Information.
Birgitte Ahring, professor på Aalborg Universitet, supplerer:
"Det er et barskt og mandsdomineret miljø, som mange kvinder ikke gider at være i. De kan ikke lide den barske tone og det regelsæt, der gælder på universitetet."
Det handler også om, at kvinderne prioriterer familielivet over forskerkarrieren, mener hun.
"Jeg har mange gange set unge kvinder, der kæmper i mange år og står til at få et lektorat, men så pludselig dropper ud, fordi de ikke orker det mere, fordi det er for hårdt, og fordi de ikke føler, at de kan kombinere arbejdet med privatlivet," siger Birgitte Ahring.
Anja Andersen, astrofysiker ved Københavns Universitet, påpeger, at en forskerkarriere i begyndelsen ofte er domineret af korttidsansættelser. Og den usikkerhed vil kvinder modsat mænd ikke leve med, mener hun.
"Der er en tendens til, at kvinderne ikke har selvtillid nok til at tro på, at de får et lektorat," siger Anja Andersen.
Det er Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, enig i.
"Trods mange års ligestillingskamp tyder det på, at tryghed i ansættelsen betyder mere for kvinder end for mænd," siger Morten Thiessen til Information.
[email protected]
Mere end hver tredje kvindelige forsker inden for naturvidenskab forventer ifølge undersøgelsen at forlade universitetet inden for de næste par år, skriver dagbladet Information. Blandt de yngste kvindelige forskere er kvindefrafaldet endnu større - hele 56 procent af de ansatte under 40 år forventer at forlade universitetet.
Tendensen bekræftes af både kvinder og mænd i forskermiljøet.
"Universitetet som arbejdsplads mangler noget af det, som kvinder prioriterer. Der er en meget individuel stemning uden meget fællesskab," siger Katherine Richardson, professor i biologi og prodekan på Københavns Universitet, til Information.
Birgitte Ahring, professor på Aalborg Universitet, supplerer:
"Det er et barskt og mandsdomineret miljø, som mange kvinder ikke gider at være i. De kan ikke lide den barske tone og det regelsæt, der gælder på universitetet."
Det handler også om, at kvinderne prioriterer familielivet over forskerkarrieren, mener hun.
"Jeg har mange gange set unge kvinder, der kæmper i mange år og står til at få et lektorat, men så pludselig dropper ud, fordi de ikke orker det mere, fordi det er for hårdt, og fordi de ikke føler, at de kan kombinere arbejdet med privatlivet," siger Birgitte Ahring.
Anja Andersen, astrofysiker ved Københavns Universitet, påpeger, at en forskerkarriere i begyndelsen ofte er domineret af korttidsansættelser. Og den usikkerhed vil kvinder modsat mænd ikke leve med, mener hun.
"Der er en tendens til, at kvinderne ikke har selvtillid nok til at tro på, at de får et lektorat," siger Anja Andersen.
Det er Morten Thiessen, formand for Ingeniørforeningens arbejdsmarkedsudvalg, enig i.
"Trods mange års ligestillingskamp tyder det på, at tryghed i ansættelsen betyder mere for kvinder end for mænd," siger Morten Thiessen til Information.
[email protected]
