Det er ikke kun i forbindelse med graviditeter og barsel, at
kvinder er mere fraværende fra deres arbejdspladser end deres mandlige
kollegaer. En statistik fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening viser således,
at de kvindelige ansatte har seks årlige sygedage, dobbelt så mange som
mændene.
Statistikken viser også, at sygefraværet er højest for de
60-64-årige kvindelige finansmedarbejdere. Undersøgelsen bekræfter endvidere, at ledere
har færre sygedage end de ansatte, og at jyden er stærk og sej, mens
sygefraværet på Sjælland er landets højeste.
Samlet har finanssektorens medarbejdere 16,21 fraværsdage om året. Det tal inkluder så også blandt andet barsel, kursus- og skoleaktiviteter.
mol