Kriminelle udviklingshæmmede kan gøre som det passer dem

Slettet Bruger,

16/10/2007

Personalet på bosteder for udviklingshæmmede er frustrerede over at modtage flere og flere kriminelle, udviklingshæmmede afsonere. Det skriver dr.dk. For stedets almindelige beboere lider af at være tvunget til at have kriminelle medbeboere. Og personalet har ingen reelle sanktionsmuligheder, hvis den kriminelle ikke kan arte sig eller ønsker at forlade stedet. Det forhindrer Serviceloven nemlig.

"Vi kan sige, at han skal blive, men hvis han ikke har lyst til at være der, kan han bare gå," siger Bent Møller Hansen, pædagogisk konsulent på bostedet Fuglekær ved Vejle.

Fra Ribe kan forstander Flemming Hansen, bostedet Bøge Allé, supplere med en paradoksal beretning om en mand, der er dømt for mordtrusler, men uhindret fortsætter med sine forbrydelser under afsoningen.

"Vi ved, at han sidder inde på sit værelse og skriver mordtrusler, og derefter ledsager personalet ham ned ned til postkassen for sende dem. Meget mere absurd bliver det ikke," siger Flemming Hansen ifølge dr.dk.

Formanden for Folketingets socialudvalg, Dansk Folkepartis Pia Kristensen, vil nu kalde socialminister Karen Jespersen (V) i samråd om sagen.

[email protected]


Kilde: