Konservative: Tag stilling til organer, hvis du vil have kørekort!

Slettet Bruger,

05/06/2007

Tror du, at det er din egen sag, hvad dine organer skal bruges til, når du dør? Ikke hvis det står til de konservatives politiske ordfører, Pia Christmas Møller. Ifølge Christmas Møller er det nemlig "moralsk uacceptabelt" ikke at svare på, om man vil være organdoner. Og derfor må politikerne gribe ind med lovgivning.

"I forbindelse med kørekortet må vi lægge lidt oplysninger omkring organdonation ind i pensum, og når man så har bestået teori og praksis, så skal man lige krydse af, om man er positiv, negativ eller ikke har taget stilling til spørgsmålet," udtaler Christmas Møller til Berlingske.dk.

For de borgere, der ikke skal gennem kørekortprøven, foreslår de konservative, at man skal svare på donorspørgsmålet i forbindelse med helbredstjek hos lægen.

Det er bare et spørgsmål om, at vi laver loven sådan
Dansk Folkeparti stiller på forhånd spørgsmålstegn ved forslaget legitimitet.

"Man skal gøre, hvad man kan for at skaffe organdonorer, men man kan jo ikke tvinge folk til at svare. Det er en meget alvorlig sag, og i teorien er idéen vel fin nok, men jeg tvivler på, at det er praktisk og juridisk muligt," siger partiets sundhedsordfører, Birthe Skaarup til berlingske.dk.

Pia Christmas afviser kritikken kontant. Hun forklarer overfor berlingske.dk, at hun ikke kan forstå, hvorfor man ikke er villige til at "tage skridtet fuldt ud, hvis man virkelig ønsker at gøre noget ved problemet."

"Og selvfølgelig kan det juridisk lade sig gøre, at forpligte mennesker til at melde hvor de står, for at de kan få deres kørekort. Det er bare et spørgsmål om, at vi laver loven sådan," uddyber hun til berlingske.dk.

Kilde: