Før i tiden roste danskerne sig af at være et frisindet folk. Vi var blandt de første til at frigive pornoen, og rundt om mange kaffeborde har vi bekræftet hinanden i, at vi i hvert fald ikke er så puritanske som de forfærdelige amerikanere. Men den frisindethed er på vej tilbage, siger
køns- og seksualitetsforsker Marie Heinskou til Nyhedsavisen.
Undertøjsfirmaet JBS har måttet opgive en reklamekampagne, fordi den viste letpåklædte sygeplejersker og sekretærer snuse til herreundertøj. Også Sloggi, der laver undertøj til kvinder, blev mødt med moralsk forargelse, fordi de opfordrede unge mænd og kvinder til at lægge billeder af deres bagdele ud på internettet.
Forargelsen kom ikke fra religiøse mørkemænd, men fra fagbevægelser og feministiske organisationer. Og det bekymrer Marie Heinskou, der er køns- og seksualitetsforsker ved Københavns Universitet.
"Det handler ikke om ligestilling"
"Jeg betragter det som en farlig nymoraliserende tendens, hvor kvindernes seksualitet igen og igen bliver kriminaliseret af feminister, der går det forkerte ærinde, når de overser det sjove og klicheagtige. For det handler i hvert fald ikke om ligestilling, når der ikke komme nogen reaktion på halvnøgne mænd i det offentlige rum," siger Marie Heinskou til Nyhedsavisen.
Også hos JBS er administrerende direktør Michael Alstrup forundret over reaktionen mod de snusende sygeplejersker.
"Vi har aldrig spekuleret i den her opmærksomhed, som har været helt utrolig vanvittig. Vi er dansk virksomhed fra 1939, som i 70'erne kunne vise nøgne piger med bryster og det hele, uden at nogen reagerede negativt. Nu må vi trække reklamer tilbage, hvor pigerne er mere tildækkede. Der er godt nok sket noget med tiden," siger Michael Alstrup.
[email protected]