KU-formand om Per Ørum: Ignorant indstilling

"I forhold til Per Ørums uigennemtænkte ytring vedr

Slettet Bruger,

23/09/2009

"I forhold til Per Ørums uigennemtænkte ytring vedr. Bjørn Lomborg, så kan jeg ikke tage nok afstand fra denne ignorante indstilling. Bjørn Lomborg ligger i min bog langt bedre placeret end Per Ørum."

Sådan lyder det fra Konservativ Ungdoms formand, Rune Kristensen, efter at de Konservatives klimaordfører, Per Ørum Jørgensen, forleden krævede, at den faste støtte på finansloven skal tages fra Lomborgs Copenhagen Consencus Center, der fremover, hvis det står til Ørum, skal søge penge fra projekt til projekt.

Udtalelsen falder i RÆSONs nye ugemagasin på nettet, hvor Kristensen i denne uges duel med den netop afgåede VU-formand Thomas Banke også lægger afstand til den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gores "oppustede dommedagsprofetier" og opfordrer til, at Danmark skal indføre atomkraft:

"Atomkraft er en sikker energiform, der kun giver en minimal miljøbelastning. Der bør derfor gives tilladelse til at private investorer kan bygge og drive atomkraftværker i Danmark under offentlige sikkerhedsstandarder," siger Rune Kristensen til RÆSON og fortsætter: "I dag benytter vi os af forurenende kulkraftværker, afbrænding af fossile brændstoffer og miljøskadelige oliefyr, suppleret af lidt vindenergi fra nogle klodsede møller, der ødelægger landskabet og generer omgivelserne. Et atomkraftværk er helt uskadeligt, CO2-neutralt og uden farer for omgivelserne. Det radioaktive affald kan indkapsles i glas, og så kan du have det liggende hjemme i vindueskarmen uden problemer."

Rune Kristensen foreslår, at placere det radioaktive affald "på Christiania efter en rydning af fristaden".

Klik her for at læse hele det nye RÆSON som ugemagasin på nettet

[email protected]

Kilde: