Jelved beklager farvel til Khader og Samuelsen

Slettet Bruger,

07/05/2007

De Radikales leder, Marianne Jelved, er ked af, at Naser Khader og Anders Samuelsen nu ikke længere er med i hendes parti, men har startet deres eget.

"Vi beklager rigtig meget, at Naser Khader og Anders Samuelsen melder sig ud. Vi har haft et godt samarbejde, og jeg har selv haft et meget spændende samarbejde med de to," sagde Marianne Jelved i dag klokken 15 på et pressemøde.

De to politikeres exit sker bl.a. med den begrundelse, at de Radikale ikke længere kan samarbejde til begge sider i Folketinget. Men det får ingen konsekvenser for politikken, slog den radikale leder fast.

"Det ændrer ikke noget ved Det Radikale Venstres politik," sagde Marianne Jelved.

Kilde: