Af Jakob Engel Schmidt
Jeg har en stærk tro på, at de fleste mennesker er i stand til at træffe oplyste valg. Om disse valg er fornuftige er for mig sekundært - blot de er oplyste og ikke skader andre mennesker. Hovedparten af danskerne har mere end 10 års skolegang bag sig og må formodes både at kunne læse, skrive og regne på et rimeligt niveau. Ligeledes har langt størstedelen af danskerne adgang til massemedier som fjernsyn og internet og kan desuden frit tilegne sig viden via de offentlige biblioteker. Min formodning om, at de fleste mennesker har forudsætningerne i orden for at træffe oplyste valg, synes derfor velbegrundet.På trods af det forholdsvis høje uddannelsesniveau og den nemme informationsadgang er visse politikere blevet ramt af en trang til at gå skridtet videre og sikre sig, at ingen borgere går glip af væsentlig information. Som en direkte konsekvens af disse bestræbelser har visse statsorganer påtaget sig rollen som moralens vogter og talerør for politisk korrekt opførsel. Specielt på sundheds- og forebyggelsesområdet har også regeringen de seneste måneder haft store ambitioner i denne retning.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er utvivlsomt en velmenende person, der dagligt bekymrer sig om danskernes ve og vel. Når tiden ikke bliver brugt på at bekæmpe ventelister i den offentlige sektor eller forsvare selvsamme i landsdækkende medierne, beskæftiger ministeren sig med danskernes spise-, ryge- og drikkevaner. På vegne af den borgerlige regering står Jakob Axel Nielsen således som afsender af flere moralske kampagner, alle med det offensive formål at fortælle familien Danmark hvilke mængder alkohol, tobak eller motion man som borger bør indtage eller dyrke. Desværre har ministeren, og sandsynligvis resten af regeringen, totalt undervurderet danskernes intellekt og modtagelighed overfor statsligt moralisering.
Regeringens forskellige oplysningskampagner er ikke nemme at komme udenom. Som pendler tager jeg dagligt toget til og fra hovedstaden, hvor min arbejdsplads ligger. Et større udvalg af trafikaviser er derfor de første meder, jeg kommer i kontakt med, og her skal man ikke bladre langt i den gennemsnitlige trafikavis, førend man støder på den første statslige oplysningskampagne - i dette tilfælde rettet imod ungdommens alkoholvaner. Sundhedsstyrelsen byder de morgenfriske pendlere velkommen med kampagnen "Stop før 5", hvis overordnede budskab er, at indtager man mere end fem genstande, er man i overhængende fare for at begå en række tåbeligheder, som efterfølgende vil få vidtrækkende konsekvenser.
Belært om farerne ved et for højt alkoholindtag møder jeg på arbejde og tænder min computer. Som enhver anden internetbrugere tager jeg ofte en lille surf-pause og klikker forbi et par større nyhedssites. Regeringens mediaplanlæggere er dog mere end almindeligt udspekulerede. Der skal således ikke mange klik til, førend jeg bliver eksponeret for en større annonce, hvor farerne ved rygning bliver udpenslet på det kraftigste. Mørke rygerlunger og akutte hjerneblødninger omfavnet af fedtsug fra en rygers hovedpulsåre bliver præsenteret på en visuelt effektfuld facon.
Ved fyraften tager jeg igen toget hjemad. Man skal dog ikke vide sig sikker - for regeringens oplysningskampagner er til stede overalt. Benytter man derfor de ophængte affaldsposter, møder man en velmenende hilsen fra Connie Hedegaards Klima- og Energiministerium. Kampagnen "1 ton mindre" slår på tromme for, at klimaforandringerne kan mindskes, hvis blot vi alle gør lidt ekstra for at reducere vores CO2-udledning.
Jeg drister mig senere på aftenen til at kigge TV, men undgår desværre ikke de obligatoriske reklameblokke. Her er regeringens medieplanlæggere igen på spil. Denne gang med opdrag fra transportminister Lars Barfod, som ved brug af et ubehageligt færdselsuheld oplyser om farerne ved at overskride hastighedsgrænserne.
Skræmmekampagner er trættende i længden og deres effekt ikke veldokumenteret. Det er ikke overraskende, da hovedparten af befolkningen er fuldt ud bekendt med, at et stort indtag af alkohol og tobak er yderst skadeligt, eller at for høj kørselshastighed kan være livsfarligt. Alligevel vælger den borgerlige regering at anvende vores fælles midler på at skræmme borgerne og udpensle farerne ved en uren livsstil. Min besked til Jakob Axel Nielsen og andre er derfor: Bland jer udenom - jeg er selv i stand til at træffe oplyste valg, og jeg har ikke brug for, at regeringen moraliserer på min bekostning.
Desværre lader det ikke til, at informations- og skræmmekampagnerne er på retræte. Skal jeg derfor komme med et kvalificeret bud på, hvad regeringens kreative sjæle tager fat på næste gang, vil risikoen ved at spise fed mad stå højt på listen. Jeg forestiller mig en scene fra et hospital, hvor vi er med på en kigger, mens en overvægtig person akutopereres. Opsætningen indeholder i hvert fald den ønskede skræmmeeffekt.
Egentlig vil jeg helst være foruden diverse oplysningskampagner, ligegyldigt hvor velmenende de måtte være. Når alt kommer til alt, foretrækker jeg dog oplysningskampagne frem for forbud. Det er derfor med lige dele afmagt og fortrydelse, at jeg har noteret mig Sundhedsministerens forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af spiritus. Det (endnu) største oppositionsparti har dygtigt fulgt op med et forslag om at lade forbuddet omfatte de såkaldte "alkoholsodavand", som ifølge en velmenende ordfører fra Socialdemokratiet skulle være særlig farlige at indtage. Personligt ansporer forslaget mig til en mindre protestaktion, hvor jeg i selskab med ligesindede uddeler alkoholsodavand foran udvalgte københavnske gymnasier.
Min opfordring til ministeren er derfor klar. Koncentrer dig om de overordnede linjer i Sundhedsministeriet og lad danskerne træffe deres egne valg som de oplyste og voksne mennesker, de nu engang er.
Jakob Engel Schmidt er landsformand for Venstres Ungdom
