Af Thomas Ladegaard
De fleste kommentatorer havde set forandringen komme. Meningsmålingerne var helt klare i spyttet. Den 13. november var det tid til forandring. Men da valgaftenen var forbi, viste det sig at kun meget lidt var forandret. Statsministeren hedder stadig Anders Fogh Rasmussen, og han kan stort set læne sig op ad et flertal med Dansk Folkeparti fire år mere.Valget blev fremprovokeret, fordi statsministeren ville rense luften oven på Ny Alliances fremkomst. Men med storbytossernes harakiri for åben skærm, er ikke meget forandret, og "den fæle færing" har det 90. mandat.
Den nationalkonservative æra kan således fortsætte ufortrødent, og de sædvanlige meningsdannere og kommentatorer må endnu en gang erkende, at hvis der er markedsunderlag for tv-reklamer for Roger Whittakers "Danish Collection", er der nok også grundlag for endnu en fremgang til Dansk Folkeparti.
Gik man med forventninger om, at et muligt nyt flertal med Ny Alliance kunne betyde en mere liberal udvikling for Danmark, er skuffelsen ikke til at tage fejl af. Godt nok er der med statsministerens signaler åbnet en smule for, at vi nu kan bruge mindre tid på at definere danskhed og mere tid på at arbejde med at udvikle det danske samfund i en globaliseret verden.
Men det nationalkonservative flertal er der stadig, og Fogh får svært ved at manøvrere i landskabet mellem Ny Alliance og et Dansk Folkeparti, der med glæde åbner en ny front til Socialdemokraterne, når de de offentlige forhandlere skal til at hente finske resultater hjem til medlemmerne.
Siden 2001 er der gået meget tid med at skrive kanoner, gennemføre statslig centralisering og konservere den socialdemokratiske samfundsmodel. Den næste valgperiode kan blive præget af samme nationalkonservative dødvande.
Fogh har selv malet sig op i det hjørne, når han lige før valgdagen skriver ud til landets glade boligejere og forsikrer dem om, at med Fogh ved roret, bliver der ikke rørt ved boligskatterne. Så er det ligesom slået fast med syvtommersøm, at økonomiske vismænd og andet godfolk kan komme med nok så mange velovervejede forslag til en skattereform - der bliver ikke lyttet fra regeringens side. Og der kommer ikke for alvor fremadrettede reformer.
Fogh ønskede at få renset luften, men havnede tilbage i den vante VKO-hverdag, Det var alligevel ikke tid til forandring.
Thomas Ladegaard er forfatter og partner i LADEGAARD A/S. Han har skrevet bøgerne Mordet på JFK 40 år efter og Bolsjedrenge og jernhårde ladies og blogger på thomasladegaard.dk.
