Indvandrerpolitiker: Bøller bliver ikke diskrimineret i Danmark

Af IKKEMIG 2Vi skal ikke have ondt af de unge muslimer, der i disse dage sætter containere og biler i brand

Slettet Bruger,

17/02/2008

Af IKKEMIG 2

Vi skal ikke have ondt af de unge muslimer, der i disse dage sætter containere og biler i brand. For modsat, hvad mange integrationseksperter påstår, har de unge aldrig haft bedre muligheder for at komme i arbejde. Det mener Nadeem Farooq, der sidder i kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup for de Radikale og er formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg.

"Mange integrationseksperter forklarer de unges adfærd med, at de diskrimineres. Men det er en håbløs forklaring, al den stund, disse unge aldrig har haft bedre muligheder for at uddanne sig og få at arbejde," siger Nadeem Farooq.

Farrooq, der selv har familiære rødder i Pakistan, mener, at unge indvandrere har gode muligheder i Danmark på stort set alle punkter. Nye tal fra Integrationsministeriet viser f.eks., at unge med indvandrerbaggrund har overhalet de unge danskere på uddannelsesfronten, påpeger han.

Puster til gløderne
Nadeem Farooq mener, at integrationseksperterne selv bærer en del af ansvaret for disse dages uroligheder.

"Jeg er efterhånden træt af at høre forskellige integrationseksperter spille den samme melodi igen og igen: At de unges optøjer skyldes, at de er ofre for diskrimination. Disse såkaldte eksperter puster til gløderne, idet de giver de unge en fornemmelse af, at de har en sag. Det har de bare ikke. De unge har ikke benyttet sig af de mange muligheder, de har haft og stadig har," siger Farooq og afviser, at genoptrykningen af tegningerne er årsagen, da optøjerne begyndte flere dage før tegningerne.

"De får masser af chancer"
En næsten enslydende melding kommer fra kultursociolog ved Syddansk Universitet, Mehmet Necef.

"Jeg er så træt af at høre forskere og eksperter forklare, at unge indvandrere diskrimineres. Det er den samme plade, som de har spillet de seneste 30 år, og det er noget vås," siger han til Jyllands-Posten. Han mener heller ikke, at danskerne er racister.

"Sludder. Danmark har modtaget de unges forældre for 20 år siden. Givet dem lejligheder, sprogkursus og sociale ydelser. Lige nu er økonomien god, og de unge får masser af chancer. De må selv gribe dem," siger Mehmet Necef.

[email protected]

Kilde: