Der er for langt mellem erhvervsledere, som siger deres mening om det politiske styre i landet, mener rengøringsgiganten ISS' topchef, Jørgen Lindegaard. Og flere andre erhvervsledere er enige med ham, skriver Berlingske Tidende.
"Flere mennesker med stor viden og erfaring, herunder også erhvervsledere, burde blande sig i den politiske debat. For det er farligt, hvis debatten og meningsdannelsen kun koncentrerer sig om politikerne på Christiansborg. Så ideelt set burde erhvervsledere være en del af den politiske debat," siger Jørgen Lindegaard til Berlingske Tidende.
Erhvervslederne skal bl.a. være med til at åbne de debatter, som politikerne ikke finder det opportunt at tage, mener Lindegaard.
"Man skal kunne diskutere ting åbent. Derfor har det irriteret mig de seneste år, at debatten er forsvundet. At der er ting, politikerne ikke må sige for deres partiformænd, fordi det ikke er opportunt. At alle diskusioner bliver begravet i kommissioner, og at vi har en statsminister, der sågar har sagt, at 'nu er det bedst, hvis vi ikke mener noget om skat det næste år'. Men politik er jo netop at mene noget," siger Jørgen Lindegaard, der selv lover, at han nok vil blande sig mere i den politiske debat fremover.
Det glæder to af de erhvervsledere, som igennem længere tid har åbnet munden, nemlig Asger Aamund fra Bavarian Nordic og Jørgen Mads Clausen fra Danfoss.
"Der er stort behov for, at erhvervlivet deltager mere i debatten, for vi står over for at skulle gennemføre nogle store reformer på blandt andet skat og iværksætteri de kommende år, hvis vi skal fremtidssikre vores velfærdssamfund. Og det bliver vanskeligt at gennemføre, med mindre der fra erhvervslivet bliver lagt pres på. Så det glæder mig, at Lindegaard er ved at komme på banen," siger Asger Aamund til Berlingske Tidende.
Fra Dansk Industri lyder meldingen, at man ofte har svært ved at finde en erhvervsleder, der gerne vil deltage i en politisk debat, når pressen ringer.
[email protected]