Hver 20. dansker er på sygedagpenge - året rundt

Danmark er det 7

Slettet Bruger,

14/04/2008

Danmark er det 7. sundeste land i verden at leve i, skriver erhvervsmagasinet Forbes. Men alligevel er det året rundt hver 20. i den danske arbejdsstyrke, der er på sygedagpenge, viser en rapport fra Beskæftigelsesministeriet.

Rapporten fortæller også, hvilke grupper der er mere syge end andre. Kvinder er for eksempel mere syge end mænd. Og kommunalt ansatte københavnere er i snit 4 dage årligt mere syge end kommunalt ansatte vestjyder, som bliver hjemme 10 arbejdsdage om året, skriver Ritzaus Bureau.

I alt koster sygefraværet det danske samfund 37 mia. kr. årligt, og der er nu omregnet til helårspersoner flere danskere, som er syge, end der er arbejdsløse.

"Sygefraværet er vores største problem i øjeblikket. Vi skal blive bedre til at gribe ind på et tidligt tidspunkt. Især det langvarige sygefravær stiger, og det er skidt, for det er her udstødningen fra arbejdsmarkedet finder sted," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Berlingske Tidende.

Sygefraværet i Danmark steg for alvor i 70'erne, hvor det offentlige begyndte at friholde danskerne fra at skulle betale deres første sygedage af egen lomme.

[email protected]

Kilde: