Hjælp dit bibliotek - aflever bogen for sent

Hvis du tror, at det er af hensyn til andre lånere, som venter på bøgerne, at bibliotekerne opkræver bøder, når du afleverer en bog for sent, så må...

Slettet Bruger,

12/02/2008

Hvis du tror, at det er af hensyn til andre lånere, som venter på bøgerne, at bibliotekerne opkræver bøder, når du afleverer en bog for sent, så må du tro om igen. Det er af hensyn til bibliotekets økonomi.

"Indtægter fra bøder er en væsentlig post på budgettet, når vi skal indkøbe nyt materiale. Derfor er vi i den uholdbare situation, at hvis vi med en sms eller en e-mail hjælper borgerne til at huske, når deres lån er ved at udløbe, så mister vi en vigtig indtægtskilde," siger forvaltningschef Rolf Hapel fra Århus Kommunes Biblioteker til Ritzauus Bureau.

Af samme grund har bibliotekerne i Odense Kommune helt bevidst fravalgt den slags påmindelsesordninger. Det anslås simpelthen at ville koste for meget i tabte indtægter på gebyrerne.

Københavns Kommunes Biblioteker indførte i 2006 en sms-ordning, der varsler lånerne tre dage inden afleveringsdatoen. Det koster nu bibliotekerne omkring en million kroner i gebyrindtægter årligt.

Sidste år betalte borgerne i landets tre største kommuner knap 18 millioner kroner i bøder, skriver Ritzaus Bureau.

[email protected]

Kilde: