Af Ole Birk Olesen
Ved Folketingsvalget i 2005 var der så mange borgerlige vælgere, som legede med tanken om at stemme på de Radikale for at skabe et VKR-flertal, at Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, ligefrem måtte advare mod det: En stemme på Jelved risikerer at blive en stemme på Lykketoft, lød det fra ham.Næste gang der er valg, behøver Løkke ikke at advare, lyder den enstemmige analyse fra sociologen Henrik Dahl og antropologen Dennis Nørmark. Det politiske trepunktsprogram med bedre miljø, mere tillid til offentligt ansatte og en "anstændig" udlændingepolitik, som de Radikales nye leder, Margrethe Vestager i dag har fremlagt, appellerer til helt andre vælgere, mener de to.
"De konkurrerer ret hårdt med SF. De siger, at der er en uanstændig linje i udlændingepolitikken, som regeringen har ført siden 2001, og så er der en anstændig linje, som de står for, og det udelukker jo i hvert fald de 75 procent af befolkningen, som står bag den uanstændige linje, fra at stemme på de Radikale. Der er så kun de 20-25 procent anstændige mennesker tilbage," siger Henrik Dahl til 180Grader.dk.
Hvad er det for en slags mennesker, der definerer sig selv som anstændige i modsætning til de mange uanstændige?
"Det er jo sådan et kryptovenstreorienteret eller kulturradikalt synspunkt. Det er meget old school, det er de rigtige meninger i den offentlige sektor, man appellerer til."
Er det offentligt ansatte, Vestager taler til?
"Det må det klart være, når de har med, at man skal føre en politik med tillid til de offentligt ansatte. Det gør dem jo meget til en konkurrent til SF, for det kunne lige så godt have været en mand som Steen Gade, der sagde det. De præsenterer sig som et alternativ til SF med de mærkesager."
Hvad er det så, der gør, at nogen foretrækker at stemme på de Radikale frem for på SF?
"S'et står jo for socialisme, og det synes nogen er rimeligt uspiseligt. Det er folk, som ikke bryder sig om den smagsvariant, som følger med S'et - de foretrækker smagsvarianten uden S. Det er to smagsvarianter af den samme vare, de Radikale og SF, det er der ingen tvivl om. Kulturradikalisme med og uden S. Man har den selvforståelse, at man er oplyst, humanistisk og samfundskritisk o.s.v. Det er lige ned i Politiken-segmentet, det er dem, de går efter," siger Henrik Dahl.
De anstændige
Dennis Nørmark kommer med samme analyse. Han mener, at de Radikale med deres politiske program især taler til de mange venstreorienterede unge, som efter valget i 2001 begyndte at opfatte Det Radikale Venstre som det primære oppositionsparti til den borgerlige regering.
"Når man f.eks. siger, at man har en anstændig udlændingepolitik, så tiltrækker man mennesker, for hvem det betyder meget at fremstå som anstændige. Det er mennesker, som vælger deres politiske ståsted efter, hvordan de personligt tager sig bedst ud, og det er igen en typisk venstrefløjstænkning; positionerne er på mange måder vigtigere end politikken. Det er vigtigt at se anstændig og klog og ordentlig ud, så når de Radikale kommer med så hul en udmelding, at udlændingepolitikken skal være anstændig, så er det for mange mennesker en helt tilstrækkelig udmelding, for de vil bare gerne være anstændige. På den måde får man igen det her selvfede segment af mennesker i tale, som gerne vil være rigtigt gode - og så lade andre betale for det. Den slags mennesker findes der mange af på venstrefløjen," siger Dennis Nørmark til 180Grader.dk
Kan du beskrive en arketype, som vil stemme på de Radikales trepunktsprogram?
"Der er to typer i Det Radikale Venstre. Den ene gruppe er veluddannede unge, som tidligere var venstreorienterede, eller som ikke nåede at blive venstreorienterede, fordi Det Radikale Venstre pludselig efter valget i 2001 tilbød sig som et alternativ, et parti med så delikate meninger, at det var lige til at tage fra fadet. Så er der også et andet og mere klassisk radikalt segment, som jeg plejer at kalde 'ældre bibliotekartype med briller i snor'. Det er nogen meget belæste mennesker, der ser sig selv som meget voksne, meget grundige og meget kloge folk. De er også en anelse selvgode, de kan godt lide at høre sig selv tale meget, meget længe og belærende om at gøre alt det rigtige. Dem findes der en del af, og de adskiller sig fra venstrefløjen ved at opfatte sig selv som meget voksne og ansvarlige, hvor venstrefløjen mere har en tendens til at dyrke naiviteten og blåøjetheden og en galoperende godhed, mens de klassisk radikale er lidt for velovervejede til at være rigtigt venstreorienterede."
De Radikale vil også have, at der skal være mere tillid til de offentligt ansatte - hvem er det henvendt til?
"Det er jo henvendt til offentligt ansatte bl.a., men også mere bredt til folk, der bare er venstreorienterede. Tillid lugter lidt af nærhed, af varme, af noget decentralt, af noget mangfoldigt, af noget lokalt - gode ord som lyder som sød musik i venstreorienterede hjerner. Det er et ord, der signalerer, at der er nogen ting, som ikke længere skal bestemmes centralt fra Christiansborg, men mere skal foregå lokalt ude i de små steder med masser af mangfoldighed, og det er meget venstreorienteret," siger Dennis Nørmark.
