Af Katrine Basbøll
Jeg er bange for atomkraftværkerneog for bilerne ude i trafikken.
Jeg er bange for den sorte grimme røg
som oser henne fra fabrikken.
Ovennævnte citat kommer fra sangen "Vi voksne kan også være bange", som pædagogerne sang engang. Nogle gør måske stadig. Og en af grundene til, at voksne er bange og synger lange lange bange sange, er at de ser film, der gør dem bange. I øjeblikket er der nemlig en udbredt angst for global opvarmning - og en af dem, der har været med til at gøre de voksne bange, er den tidligere vicepræsident Al Gore, der har fået et revival som vækkelsesprædikant/filmmager.
Siden udgivelsen af denne film har Al Gore fungeret som orakel udi miljøspørgsmål. Og orakler er til for at spørges. David Roberts, journalist på Grist, en meget grøn/miljøbevægelsesorienteret netavis, spurgte derfor Al Gore, om atomkraft kunne være en løsning på den store udfordring at reducere verdens CO2-udslip. Et glimrende spørgsmål, selvom det måske ikke var hensigten. Atomkraft er nemlig den reneste form for energi og burde derfor være Al Gores foretrukne energikilde. Hvor kul udleder 208 gram kulstof per kWh og naturgas 105, udleder kernekraft kun 3-6 gram kulstof per kWh. Det er lidt mindre end vindenergi, hvor udslippet varierer med 3-10 g. Men kernekraft er væsentlig mere effektivt.
Oraklet Gore mente dog ikke, at atomkraft ville få nogen øget betydning i fremtidens energiforsyning og dermed kunne blive en del af løsningen på verdens klimaproblemer. Han pointerede dels problemet med affaldet og dels risikoen for terrorangreb på atomkraftværker. Endelig var der den store risiko for, at lande, der anvendte atomkraft til energiproduktion, også ville påbegynde produktion af atomvåben.
Problemet med atomaffaldet er meget overvurderet. Mængden af affald er utrolig lille, og det er ikke svært at finde steder, der er velegnede til opbevaring, eksempelvis en salthorst eller et bjerg. Den største risiko for, at der skulle ske ulykker med affaldet, er formodentlig de aktivister, der forsøger at sabotere transporten heraf.
Electric Power Research Institute undersøgte i 2002 risiciene ved eventuelle terrorangreb på atomkraftværker. Ved hjælp af avanceret computermodellering regnede de sig frem til, at der ikke ville lække stråling, selvom en fuldt lastet Boeing 767 skulle flyve direkte ind i et af de amerikanske atomkraftværker. Flyet ville blive smadret og så godt som alt brændstoffet ville blive afsat udenpå bygningen. Og selv hvis der skulle gå hul på indeslutningen, ville der stadig ikke ske et direkte sammenstød med reaktoren. Terroristerne skal altså have mere end almindelig godt boldøje for at ramme noget så småt som reaktoren i et atomkraftværk.
Endelig påpeger Gore risikoen for, at civil udnyttelse af kernekraft vil medføre militær udnyttelse af samme. De lande, der i dag har atomvåben, har alle haft atomvåben før de begyndte at bruge kernekraft til energiproduktion. Sammenhængen er altså ikke sådan, som Gore frygter. At fredelige lande som EU-landene og USA i højere grad benytter sig af kernekraft som energikilde vil næppe medføre, at flere slyngelstater vil komme i besiddelse af atomvåben. Et af de få lande, der har valgt denne vej er Finland. De bygger endda nye værker med endnu bedre sikkerhed. Der er dog ingen forlydender om, at finnerne planlægger et atomvåbenprogram.
Det er svært at skifte holdning til noget, man har lært fra barnsben af. Personligt har det taget mig lang tid at blive overbevist om, at atomkraft er en god idé. For da jeg var i den alder, hvor man lærer, at de voksne ved mere, end man selv gør, og at det de siger passer, som f.eks. at man skal se sig for, inden man går over gaden, eller at man ikke skal sætte hænderne på kogeplader, lærte jeg også, at atomkraft var farligt. Og uanset hvor mange fornuftige argumenter, man hører for det modsatte, er det lidt svært at tro helt på. Men når man er voksen, kan man selv undersøge, om der grund til at være bange. Og umiddelbart er kernekraft ikke med på top 10 over ting, man skal gå og være bange for.
Jeg vil slutte med et andet citat fra "Vi voksne kan også være bange":
Jeg er bange for de dårlige film
Og for det, der står i dumme bøger.
Jeg er bange for, at du skal møde løgne
Og for at du tror på løgnen, som du hører.
Katrine Basbøll studerer erhvervsjura på Syddansk Universitet
