Mystikken breder sig om bortførelse i Holstebro efter vidneudsagn fra kvinden, der blev overfaldet natten til lørdag. Hun fortæller selv, at hun var sammen med en veninde, da to dansktalende udlændinge gav dem et lift. På et tidspunkt stod veninden af, hvorefter kvinden blev bortført, tævet og forsøgt voldtaget, skriver jp.dk.
Men den forklaring stemmer ikke overens med den, som pigens kæreste har afgivet. Ifølge ham var pigen ude at gå med en mandlig ven ved Hulvejen i Holstebro, da de blev overfaldet af en gruppe dansktalende polakker. Polakkerne overfaldt angiveligt manden, som blev sparket i hovedet og maven. Og da kvinden forsøgte at flygte, blev hun grebet og slæbt ind i polakkernes bil, lød forklaringen fra den 20-årige kæreste.
Sikkert er det dog, at kvinden kl. 7 lørdag morgen søgte hjælp i et hus på Provst Lønstrup Vej i Mejrup øst for Holstebro. Hun har derudover fortalt, at bilen, som hun befandt sig i, var en sølvgrå Skoda Octavia.
I choktilstand
"Vi har to faste holdepunkter: Hulvejen og det sted, hvor hun henvender sig. Der er to modstridende forklaringer, men indtil vi ved, hvad der er rigtigt, må vi holde os til det. Resten står hen i det uvisse," siger vicepolitikommissær Jens Christensen fra Midt- og Vestjyllands Politi til jp.dk.
Kvinden var så ilde tilredt, at hun ikke kunne se ud af øjnene, men der er ikke fundet tegn på fuldbyrdet voldtægt.
"Hun har ikke en helt klar erindring om, hvad der er sket, det kan skyldes hendes choktilstand," siger Jens Christensen til jp.dk.
[email protected]