Nu er pengene jo givet ud, og så kan man ikke tage dem tilbage igen. Men hvis Kunstrådets litteraturudvalg havde vidst, at Erik Haaest var Holocaust-skeptiker, ville den daværende formand, Claes Kastholm, ikke have givet ham to legater på 100.000 kr. til at skrive om hipo-folk under besættelsen.
"Jeg ville ikke have givet ham pengene i dag, da jeg kender hans bagatelisering af Holocaust. Med sine udtalelser på det seneste sår Haaest usikkerhed om sine egne evner til at omgås kildematerialet på en saglig og lødig måde," siger Claes Kastholm til Jyllands-Posten.
Det er Erik Haaests udtalelser til Information, der har givet Claus Kastholm grund til betænkning. Her bliver Erik Haaest konfronteret med sin fortid som udgiver af Danske Nationaltidende, der i 1977 skrev artikler med overskrifter som "Der eksisterede ingen gaskamre i Hitlers kz-lejre!" og "Anne Franks dagbog er løgn og svindel".
Stoler ikke på journalister
I dag siger Erik Haaest til Information om artiklerne, at han blot refererede "nogle forskere, som med rette satte spørgsmålstegn ved de overdrevne beretninger. Og med hensyn til Anne Franks Dagbog, så var den jo løgn og svindel."
"Selvfølgelig er det helt legitimt og i orden at diskutere alle mulige forhold omkring Holocaust, men at benægte eksistensen af Holocaust er direkte sindsygt. Jeg ved ikke, hvad Erik Haaest er - han er næppe Holocaust-benægter, men som sagt bagatelliserer han Holocaust og dermed beklikker han sin egen evne som uvildig skribent," siger Claes Kastholm.
I en mail til Jyllands-Posten afviser Erik Haaest at lade sig interviewe; han stoler ikke meget på journalisters gengivelse af det, han siger, skriver han. Han afviser - også skriftligt - at være Holocaust-benægter.
"Jeg er skeptiker. Som enhver journalistisk skribent bør være det i alle livets forhold," skriver han videre.
Claes Kastholm afviser, at sagsbehandlingen til Erik Haaest ansøgning kunne have været grundigere, da der ikke er tid til at gå mere i dybden end man allerede går med de par tusind ansøgninger, som udvalget behandler hvert år.
[email protected]
"Jeg ville ikke have givet ham pengene i dag, da jeg kender hans bagatelisering af Holocaust. Med sine udtalelser på det seneste sår Haaest usikkerhed om sine egne evner til at omgås kildematerialet på en saglig og lødig måde," siger Claes Kastholm til Jyllands-Posten.
Det er Erik Haaests udtalelser til Information, der har givet Claus Kastholm grund til betænkning. Her bliver Erik Haaest konfronteret med sin fortid som udgiver af Danske Nationaltidende, der i 1977 skrev artikler med overskrifter som "Der eksisterede ingen gaskamre i Hitlers kz-lejre!" og "Anne Franks dagbog er løgn og svindel".
Stoler ikke på journalister
I dag siger Erik Haaest til Information om artiklerne, at han blot refererede "nogle forskere, som med rette satte spørgsmålstegn ved de overdrevne beretninger. Og med hensyn til Anne Franks Dagbog, så var den jo løgn og svindel."
"Selvfølgelig er det helt legitimt og i orden at diskutere alle mulige forhold omkring Holocaust, men at benægte eksistensen af Holocaust er direkte sindsygt. Jeg ved ikke, hvad Erik Haaest er - han er næppe Holocaust-benægter, men som sagt bagatelliserer han Holocaust og dermed beklikker han sin egen evne som uvildig skribent," siger Claes Kastholm.
I en mail til Jyllands-Posten afviser Erik Haaest at lade sig interviewe; han stoler ikke meget på journalisters gengivelse af det, han siger, skriver han. Han afviser - også skriftligt - at være Holocaust-benægter.
"Jeg er skeptiker. Som enhver journalistisk skribent bør være det i alle livets forhold," skriver han videre.
Claes Kastholm afviser, at sagsbehandlingen til Erik Haaest ansøgning kunne have været grundigere, da der ikke er tid til at gå mere i dybden end man allerede går med de par tusind ansøgninger, som udvalget behandler hvert år.
[email protected]
