Lene Espersen har hverken formået at skaffe flere vælgere til de Konservative efter hendes udnævnelse som partiformand eller mere popularitet til sig selv. Tværtimod, viser en ny meningsmåling, som Greens Analyseinstitut har foretaget for dagbladet Børsen.
Hvor Lene Espersen for et år siden var den næstmest populære minister i regering, så er hun nu i en tilsvarende måling røget ned på en femteplads. Målt på karakter er hun gået ned i vælgernes gennemsnitlige bedømmelse fra karakteren 8,3 på en 13-skala til nu 7,8.
Omvendt er det gået med Lene Espersens eneste mulige udfordrer til partiformandsposten, da Bendt Bendtsen sidste år forlod den, nemlig klima- og energiminister Connie Hedegaard. Hun har overhalet udenrigsminister Per Stig Møller og er nu regeringens mest populære minister med en karakter på 8,9. Også de Konservatives egne vælgere giver Connie Hedegaard en højere karakter end Lene Espersen.
Hans Engell, politisk kommentator og tidligere formand for de Konservative, vurderer, at mens Connie Hedegaard både gør det godt og har en unik vinderposition i øjeblikket, så bør Lene Espersen til at se sig om efter et andet ministerium.
"Connie Hedegaard har været enormt synlig. Bortset fra Becker-sagen, der gav nogle ridser i lakken, så har hun været i en politisk win-win-situation. Går det godt ved klimatopmødet, får hun mere vind i sejlene, og går det skidt, er det Obamas, kinesernes og indernes skyld. Det kan næsten ikke gå galt, og det giver høje karakterer," siger Hans Engell til Børsen.
Professor i statskundskab Christoffer Green-Pedersen, Aarhus Universitet, mener, at både bankpakker og forslaget om burkaforbud har trukket Lene Espersens popularitet ned.
[email protected]